Artikel top billede

(Foto: Dropbox)

Farvel og tak: Open source-guru og manden bag et af verdens mest udbredte programmerings-sprog trækker sig tilbage

Manden bag et af verdens mest udbredte programmerings-sprog, Python, trækker sig tilbage for at hellige sig andre interesser.

Skaberen af programmerings-sproget Python trækker sig tilbage for at gå på pension, og han efterlader sig mildest talt et aftryk på it-verdenen, som vi kender den.

Det open source-baserede Python blev udviklet i 1990 af den hollandske programmør Guido van Rossum, som nu går på pension og efterlader sit livsværk bag sig.

"Det har været en fantastisk rejse at se mit lille hack få indflydelse på så mange menneskers liv," siger han.

Historien om skabelsen af Python er velbeskrevet, og den gjorde Guido van Possum til en superstjerne og en veritabel guru i open source-verdenen.

For siden lanceringen udviklede Python sig relativt hurtigt til at et af verdens mest udbredte programmerings-sprog.

Læs også: Her er verdens mest populære programmeringssprog lige nu: Python haler ind på Java og C

Guido van Rossum var glødende fan af den britiske comedy-gruppe Monthy Python, hvilket - i mangel af bedre ideer - førte til hans beslutning om at navngive det nye sprog ‘Python.’

Arbejdet for Google og Dropbox

Guido van Rossum, der fylder 64 år til januar, var i mange år i Python-kredse udråbt til at være “benevolent dictator for life” [‘velgørende diktator på livstid’, red].

Han trak sig ud af udviklingen og frasagde sig den flotte titel i sommeren i fjor, og har siden gradvist trukket sig fra sine poster.

Guido van Rossum arbejdede fra 2005 til 2012 for Google, hvor han brugte halvdelen af sin tid på at videreudvikle Python.

Herfra skiftede han i 2013 til Dropbox, der hyrede ham i 2013, fordi en væsentlig del af selskabets funktionaliteter byggede på Python.

Dropbox har været blandt storleverandørerne til Python. Selskabet står bag mere end fire millioner kodelinier og er det uden sammenligning mest anvendte sprog i Dropbox’ meget omfattende back-end tjenester og desktop-app.

Python regnes sammen med Java, C, C++, R og JavaScript for at være et af de mest udbredte og anvendte programmerings-sprog i verden - og sådan har det faktisk været i mange år.

Computerworld skrev helt tilbage i 2002 om Pythons store popularitet - som blandt andet skyldtes, at Python er nem at lære og bygger på få sprogkonstruktioner.

Det kan du læse mere om her: Python - fremtidens scriptingsprog.

Dropbox har udgivet en formel tak til Guido van Rossum, som du kan læse her: Thank you, Guido.

Læs også:

200 danske it-talenter i hård kamp om at vinde DM i programmering: Prøv selv kræfter med de svære opgaver her

Sådan ser programmering ud om 10 år: Er du klar til det store skifte?

Kampen om udviklerne spidser til: Her er de vigtigste emner for software-udviklernes valg af platform




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere