Artikel top billede

Uber gennemfører tredje store fyringsrunde på blot 10 uger - fyrer 350 medarbejdere

350 Uber-ansatte er blevet fyret som led i selskabets tredje fyringsrunde på blot 10 uger.

For tredje gang på blot 10 uger gennemfører Uber nu en stor fyringsrunde. Det skriver det amerikanske medie Techcrunch.

Denne gang bliver 350 ansatte på blandt andet Ubers madudbringstjeneste Uber Eats og Ubers projekt for selvkørende biler fyret.

Det betyder, at Uber nu samlet set har fyret 1185 personer, hvilket ifølge Techcrunch svarer til én procent af det samlede medarbejdertal.

”Dage som disse er hårde for os alle,” skriver Ubers administrerende direktør Dara Khosrowshahi ifølge Techcrunch i en e-mail til de ansatte.

Læs også: Uber klar med massefyringer: Fyrer hundredvis fra udviklingsafdelinger

Den sidste fyringsrunde

I e-mailen oplyser han desuden, at han forventer, at denne fyringsrunde bliver den sidste i denne omgang.

”Ledelsen og jeg vil gøre alt, hvad vi kan for at sikre, at vi ikke i fremtiden får brug for at have flere dage som disse.”

De tre fyringsrunder er led i en stor organisationsændring hos Uber. Ifølge Techcrunch har Uber-chefen Dara Khosrowshahi i forbindelse med organisationsændringen spurgt hvert eneste medlem af Ubers ledelse om, hvordan den pågældende chefs organisation ville se ud, hvis vedkommende skulle opbygge den fra bunden.

Ubers seneste kvartalsregnskab for andet kvartal af 2019 viste et underskud på fem milliarder dollar svarende til lige knap 34 milliarder kroner. Det er det hidtil største underskud i Ubers historie.

Læs også: Uber i ny app-satsning: Skal forbinde virksomheder med vikarer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere