Artikel top billede

(Foto: © European Union 2018 - Source : EP / Mathieu CUGNOT)

60 organisationer vil have EU til at gentænke ePrivacy: "Forordning er endt i et processuelt og politisk kaos, som kun skaber uklarhed og usikkerhed"

I en fælles appel til EU gør 60 erhvervsorganisationer det klart, at EU bør tage ePrivacy af bordet og i stedet begynde forfra. Blandt underskriverne er Dansk Erhverv, som mener, at forordningen er endt i et politisk kaos, skriver Børsen.

I en fælles appel til EU-systemet opfordrer 60 europæiske erhvervsorganisationer til, at ePrivacy-forordningen bliver droppet.

Det skriver Børsen.

Det sker i et brev, der fremsendes til både til EU-kommissionen og til alle EU's medlemslande i Det Europæiske Råd.

Her skriver de mange erhvervsorganisationer, at selvom ePrivacy-forordningen fortsat er på dagsordenen efter to et halvt års intense diskussioner så har det været med begrænset fremskridt.

ePrivacy, der omtales som efterfølgeren til e-databeskyttelsesdirektivet også kendt som cookie-loven fra 2002, skulle egentlig have været implementeret 25. maj.

Men ePrivacy gjorde sig dog mest bemærket ved sit fravær. 25. maj kom som bekendt udelukkende til at handle om GDPR.

Efter ophedede diskussioner, debat og EU-processer frem og tilbage endte ePrivacy i slutningen af 2018 med at blive lagt på is i EU.

Resultatet blev, at tilhængerne af den nye lov, der skal give et GDPR-aftryk specifikt rettet mod alle former for elektronisk kommunikation, måtte vente med at forsøge at få den igennem til, at et nyt Europa-Parlament og en ny Europa-Kommission kom på plads.

Læs mere om det her: EU lægger GDPR-tillægget ePrivacy på is: "Vi ser nok nogle sidste desperate forsøg, men det er meget usandsynligt, at de får held med det,"

Politisk kaos

Nu håber de 60 erhvervsorganisationer, der kritiserer de tidligere versioner af forordningen, på, at EU vil kaste ePriavcy-bolden op i luften og begynde på en frisk start.

Dansk Erhverv er blandt underskriverne, og her er udmeldingen, at man er bekymret for den nuværende form.

"I Dansk Erhverv ser vi gerne en opdatering af reglerne om elektronisk kommunikation. Der findes et gammelt direktiv, som populært kaldes cookie-direktivet, og som trænger til opdatering, så det tager højde for den teknologiske udvikling og skaber lige vilkår for alle typer elektronisk kommunikation. Men denne nye forordning er endt i et processuelt og politisk kaos, som kun skaber uklarhed og usikkerhed," lyder det fra Poul Noer, chefkonsulent hos Dansk Erhverv til Børsen.

Han mener, at det ville være bedst at vente med udformningen af ePrivacy til efter, at der til forrået er kommet evaluering af GDPR-reglerne.

Blandt brevets underskrivere er der både nationale erhvervsorganisationer som Dansk Erhverv og Dansk Industri.

Herudover har en række digitale organisationer, forskellige tværeuropæiske organisationer samt et par amerikanske og japanske organisationer skrevet under på brevet, der er blevet sendt til EU-kommissionen og til alle EU's medlemslande i Det Europæiske Råd.

Læs også: Dansk Erhverv retter skarp kritik mod EU's privacy-forordning: "Vi risikerer at ende med en model, der rammer de mindre og mellemstore virksomheder unødvendigt hårdt"




IT-JOB

Sammenslutningen Taxa 4x35

Er du TAXA 4x35’s nye Product Owner?

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Head of Financial Controlling

Netcompany A/S

Software Developer
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere