Artikel top billede

Snart skæbnedag for Google ved EU-domstol: Internettets fremtid er på spil

En skælsættende dom denne uge vil kunne lave væsentligt om på, hvordan søgemaskinen fungerer globalt.

Søgegiganten og den europæiske domstol tørner sammen denne uge, hvor en afgørelse fra domstolen fremover kan diktere, hvordan søgemaskinen skal fungere på globalt plan.

Tirsdag 24. september bliver det afgjort, hvorvidt en tidligere kendelse kendt som ’retten til at blive glemt’, skal gælde udenfor EU’s grænser. Denne dom har siden 2014 betydet at EU-borgere kan kræve af søgiganten at links til personlige oplysninger kan fjernes fra søgeresultaterne.

Det skriver Bloomberg.

Sagen er bragt for retten af det franske datatilsyn, CNIL, som mener, at retten til at blive glemt på nettet skal gælde globalt. Samtidig vil organisationen få domstolen til at vurdere hvilke links der kan forblive af hensyn til offentlighedens interesse.

For Google, er det selve internettets fremtid der på spil, skriver mediet.

Google leverer i forvejen andre søgeresultater indenfor EU på grund af afgørelsen fra 2014. Google får støtte fra pressefrihedsgrupperinger, som er bekymrede for, at en global ret til at blive fjernet gør det muligt for autoritative regimer af censurere internettet.

Læs også: Google anker Vestagers kæmpebøde: Vil ikke betale milliard-bøde for AdSense

EU-domstolen vil med sin afgørelse vurdere hvordan en anmodning skal behandles: Hvorvidt en sidehenvisning skal fjernes i enkelte lande, i hele EU eller globalt. Samtidig skal der udstykkes retningslinjer for lokaliserede tjenester som 'google.fr' og det globale 'google.com' domæne.

Domstolen skal samtidig tage stilling til, hvorvidt Google kan nægte at fjerne et link af hensyn til offentlighedens interesse.

Siden 2014 har Google behandlet over 800.000 anmodninger om at få fjernet sidehenvisninger til over 3,3 millioner hjemmesider.

Se også: Google kommer til at betale 1,3 milliarder kroner i forlig om lovovertrædelser på YouTube




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere