Bredbånd for timeansatte giver salgsboom

Nu kan også timelønnede blive tilbudt bredbånds-ordninger, lige som offentlige funktionærer netop har fået grønt lys for. Med så mange potentielle brugere af højhastigheds-internet er der samtidig kommet gang i pc-ordningerne igen, der blev lagt på is da skattefordelen blev formindsket for fire år siden.

Inden for kort tid har to store grupper af ansatte, nemlig først de offentlige funktionærer og nu de timelønnede, fået grønt lys for at deltage i de særlige bredbånds-ordninger, som giver store skattefordele for den ansatte. Det skriver Børsen.

Den seneste afgørelse kommer efter, at Ligningsrådet har sagt god for at også timelønnede kan få beregnet den nedgang i bruttolønnen, som er en forudsætning for skattefordelen.

Ligningsrådet har hidtil krævet en decideret lønnedgang, men det har forskellige overenskomster blokeret for, når det gjaldt de timelønnede, idet deres timesats ikke måtte reguleres ned. Nu har man fundet en løsning, hvor man beregner den samlede løn og dernæst trækker pengene fra.

Rådet har også sagt god for en ordning, hvor virksomheden kan betinge sig, at den ansatte indgår i en bredbåndsordning for at kunne få en hjemme-pc.

Samtidig ser det ud til, at udbredelsen af bredbånds-ordningerne er ved at føre til en renæssance for pc-ordningerne, der ellers blev stærkt decimeret i forbindelse med, at bruttoløns-fordelen blev ophævet, når det gjaldt medarbejder-pc?er, skriver Børsen.

Blandt andet melder Nicator Danmark, som er den største leverandør af hjemme-pc-ordninger herhjemme, om øget interesse. Eksempelvis har 1.100 Carlsberg-ansatte netop fået en pc-ordning.

Ligningsrådet advarer dog om, at man skal beregne tallene nøje, for hverken medarbejder eller virksomhed må have en økonomisk gevinst, der overgår prisen på eksempelvis bredbåndsforbruget.

Derfor skal både sparet moms, feriepenge og pensionsbidrag regnes med ind i regnestykket i forbindelse med lønnedgangen, skriver avisen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel