Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Viral kinesisk foto-app ramt af store privacy-bekymringer

En kinesisk foto-app lader brugerne bytte ansigter med berømtheder. Men efter at appen i de seneste dage er gået viralt er den blevet ramt af privacy-frygt.

Tidligere på sommeren skabte den russiske app FaceApp privacy-frygt over hele verden.

Nu skaber den kinesiske app Zao en lignende frygt, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den kinesiske app lader brugerne bytte ansigter med filmstjerner, sportsstjerne og andre berømtheder, og appen er ifølge Reuters allerede blevet downloadet millioner af gange.

Men Reuters påpeger, at appens popularitet er blevet mødt med skepsis. Blandt andet fordi folk frygter, at deres ansigtsbilleder kan blive misbrugt. Men også fordi appen i sine brugerbetingelser oplyser, at brugerne overdrager ophavsretten til deres billede til Zao ligesom, at Zao også får ret til at bruge billeder i selskabets markedsføring.

”Vi har fuld forståelse for den bekymring, som folk har, når det gælder privacy,” skriver selskabet ifølge Reuters i en opdatering på det sociale medie Weibo.

Her oplyser selskabet ligeledes, at brugernes bekymring betyder at selskabet vil foretage justeringer af sin politik. Selskabet oplyser dog ikke hvilke ændringer, der vil blive foretaget.

”Vi har modtaget de spørgsmål, som I har sendt til os. Vi vil rette op på de områder, som vi ikke før har tænkt på og det vil kræve noget tid,” skriver selskabet på Weibo.

Ifølge Techcrunch har privacy-bekymringerne blandt andet betydet, at det kinesiske sociale medie WeChat har valgt at blokeret for, at WeChat-brugerne kan downloade Zao eller sende invitationer til hinanden

Zao er indtil videre kun tilgængelig i Kina, og appen er udviklet af selskabet Momo, der også står bag en af Kina mest populære dating apps.

Læs også: Den virale app-sensation Faceapp ramt af hård privacy-kritik: Afviser at overføre data til Rusland




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere