Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Rejsekort-brugere skal selv opdage overbetaling ved forsinkelser / Facebook strammer op for regler om politisk annoncering / TDC-topchef bliver mentor på CBS

Rejsekort-brugere skal selv opdage overbetaling ved forsinkelser. Facebook strammer op for regler om politisk annoncering. TDC-topchef bliver mentor på CBS. Huawei vil bygge første fiberoptiske kabel mellem Sydamerika og Asien. VMware klar med stor container-løsning.

Velkommen til torsdagens morgen-briefing fra Computerworld, som i dag er udvalgt og sammensat af Dan Jensen.

Rejsekort-brugere skal selv opdage overbetaling ved forsinkelser

Brugere af det danske Rejsekortet skal fortsat selv opdage og reagere på overbetaling for deres rejse i tilfælde af forsinkelser. Og det kalder Forbrugerrådet Tænk for ‘grotesk,’ skriver Version2.

Problemstillingen er faktisk flere år tilbage. Den skyldes, at der er indregnet en tidsbegrænsning i billet-prisen, som gør, at prisen kan stige, hvis rejsen tager lang tid. Man kan kun få refunderet overtakseringen, hvis man selv melder det til kundeservice.

Ressourcedirektør i Movia, Eskil Thuesen, siger til mediet, at man har undersøgt muligheden for at automatisere en løsning, men det har vist sig for kompliceret.

“At kunne gøre det på en præcis måde på tværs af transportformerne, det er næsten umuligt. Vi har i hvert fald givet op,” siger han.

Facebook strammer op for regler om politisk annoncering

Facebook strammer op på sine regler for politisk annoncering på Facebook og Instagram, som selskabet ejer.. Det sker forud for det kommende amerikanske præsidentvalg i 2020.

Facebook fik ørerne i maskinen i det seneste valg, da det kom frem, at selskabet havde udleveret masser på en meget stor mængde brugere til analysehuset Cambridge Analytica.

De nye regler betyder blandt andet, at Facebook indfører et label, der hedder ‘confirmed organisation’ for annoncører, ligesom der indføres krav om, at alle annoncører poster kontaktinformationer.

TDC-topchef bliver mentor på CBS

TDC’s topchef, skotten Allison Kirkby, bliver mentor på CBS i København, hvor hun med titlen ‘executive in residence’ i det kommende år stiller sig til rådighed som mentor, foredragsholder, sparringspartner og lignende.,

“For mig handler det personligt om at komme tilbage i skole og dele min erfaring og viden med de studerende. Jeg håber, jeg kan inspirere dem til at blive succesfulde ledere. De er nu engang fremtiden, og jeg har selv oplevet værdien af at blive inspireret af ledere, jeg arbejdede sammen med,” siger hun til Berlingske.

Kirkby bliver den tredje topchef, der indgår en sådan aftale med CBS. De øvrige har været Danske Banks Thomas Borgen og DSV’s Jens Bjørn Andersen.

Huawei vil bygge første fiberoptiske kabel mellem Sydamerika og Asien

Kinesiske Huawei er meget interesseret i at komme til at bygge den allerførste fiberoptiske forbindelse mellem Sydamerika og Asien i form af et undersøisk kabel på bunden af det mægtige Stillehavet.

Projektet er blevet sat i gang af Chile, og her er Huawei ‘meget aktiv’, da selskabet i de senere år har holdt masser af møder med politi, banker, skattemyndigheder, militær og en lang række embedsfolk og ministre.

“Vi er klar, og vi vil meget aktivt forfølge denne forretningsmulighed,” meddeler Huaweis chef i Chile, David Dou Yong, til Reuters.

Huaweis undervands-division hedder Huawei Marine Systems og har som medejer kinesiske Hengtong Optic-Electric.

Huawei har netop åbnet et stort datacenter i den chilenske hovedstad, Santiago.

VMware klar med stor container-løsning

VMware har lanceret sin nye container- og Kubernetes-rettede portefølje af systemer under navnet Tanzu.

Computerworld fortalte fornylig om VMwares Project Pacific, der ligger i samme boldgade som en løsning til at sammensmelte vSphere og Kubernetes.

Det kan du læse mere om her: VMware i kæmpe fremstød mod clouden: Ombygger vSphere til Kubernetes

Nu har VMwares CEO, Pat Gelsinger, præsenteret løsningen, der sætter en helt ny retning for VMware, som med lanceringen er godt i gang med at flytte sig væk fra virtuelle maskiner (som 'VM' i VMware jo står for) og over mod container-baserede applikationer.

Du kan læse mere om Tanzu her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren