Kampagne: Så drop dog Internet Explorer

En gruppe udviklere og netbrugere har sat gang i en kampagne, der skal få netbefolkningen til at skifte fra den altdominerende Microsoft-browser Internet Explorer. Gruppen anbefaler ikke én bestemt blandt alternativerne, men ønsker blot at få folk til at droppe den udbredte internetbrowser.

En gruppe webudviklere har sat gang i en kampagne, der skal få folk til at skifte internet-browser væk fra Microsofts Internet Explorer, som anvendes af op mod 95 procent af netbrugere. Det skriver Cnet.

Gruppen ved navn Web Standards Projects har sat et websted op, hvor man har lavet en reklamekampagne, der meget minder om en aktuel kampagne fra Apple, Microsofts ærkerival.

I reklamen giver en række forskellige folk "vidneudsagn" om deres oplevelser med Internet Explorer.

En bruger angriber browseren for at være bruger-uvenlig, mens andre dele slår på, at Internet Explorer indeholder for mange sikkerhedsrisici.

Samtidig slår man på, at det amerikanske ministerium for indenrigs-sikkerhed har advaret mod sikkerhedsrisici i webbrowseren.

Gruppen anbefaler ikke ét bestemt alternativ til Internet Explorer, men opfordrer internetbrugere til selv at undersøge alternativerne, og nævner eksempelvis Mozilla, Firefox, Opera og Safari.

Samtidig opfordres folk, der selv har skiftet browser, til at sende deres historie til webstedet.

Microsoft vil ikke kommentere direkte på kampagnen, men en talsmand påpeger, at brugerne nok selv vil finde frem til den browser, der bedst passer til deres behov ? og at det sandsynligvis bliver Internet Explorer, når alle faktorer fra sikkerhed til brugervenlighed og udviklingsmuligheder tages i betragtning, skriver Cnet.

Fonden bag open source-browseren Mozilla hilser til gengæld kampagnene velkommen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel