Artikel top billede

Ukendt antal medarbejdere i teleselskab var ikke blevet sikkerhedsgodkendt i følsomme politisager: Rigspolitiet efterforsker nu sagen

I fem år har ikke-sikkerhedsgodkendte medarbejdere fra et unavngivet teleselskab haft adgang til følsomme oplysninger i forbindelse med bistand i politisager. Rigspolitiet har nu indledt en efterforskning af sikkerhedsbruddet.

Siden 2014 har et antal ikke-sikkerhedsgodkendte medarbejdere hos et et unavngivet teleselskab haft adgang til informationer i forbindelse med følsomme politisager.

Den uautoriserede adgang er sket i forbindelse med teleselskabets bistand vedrørende teleoplysning til politiet i efterforskningsøjemed via et sagsbehandlingssystem.

Ifølge Rigspolitiet har medarbejderne "skønsmæssigt" haft adgang til følsomme oplysninger på omkring 600 kunder i teleselskabet.

Politiet har nu indledt en efterforskning af sikkerhedsbruddet, og vil samtidig i samarbejde med Rigsadvokaten vurdere, hvad sikkerhedsbrudene kan få eller har haft af konsekvenser for afsluttede sager.

Læs også: Ny justitsminister kræver omfattende redegørelse efter telekoks hos politiet: "Teledatasagen er en vaskeægte skandalesag"

Skal overholde reglerne

Det er Politiets Efterretningstjeneste (PET), der står for sikkerhedsgodkendelse, hvor PET blandt andet vurderer personens kriminelle historik, bekendtskaber og familiemæssige forbindelser.

Ifølge Berlingske har det siden 2006 været lovpligtigt, at medarbejdere, der samarbejder med politiet om teleoplysninger, er sikkerhedsgodkendt af PET.

Sagen får nu Rigspolitiet til at skrive rundt til landets teleselskaber for at indskærpe kravet om sikkerhedsgodkendelser, når teleselskaberne yder bistand til politiet.

"Det er afgørende, at vi er sikre på, at det personale hos teleselskaberne, som får kendskab til politiets aktuelle efterforskninger, lever op til kravene til sikkerhedsgodkendelse. Derfor indskærper vi nu for hele branchen, at de skal efterleve de gældende regler på området," lyder det fra rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg i en pressemeddelelse.

Det unavngivet teleselskab orienterede Erhvervsstyrelsen om sagen 21. juni og 2. juli 2019.

Det er uklart, hvor mange ikke-sikkerhedsgodkendte medarbejdere, der har haft adgang til de følsomme oplysninger.

Rigspolitiet vil i samarbejde med Erhvervsstyrelsen iværksætte en række tilsyn af teleselskaberne for at sikre, at reglerne i forhold til sikkerhedsforskrifterne bliver overholdt.

Det er ikke lang tid siden, at det kom frem, at en it-fejl i forbindelse med politiets behandling af teledata, kan betyde, at der gennem en syvårig periode fra 2012 til 2019 har manglet data i danske retssager.

Det kan du læse mere om her: It-fejl hos politiet kan have givet forkerte domme gennem syv år




IT-JOB

Scleroseforeningen

CRM Manager

Capgemini Danmark A/S

Project Manager

Netcompany A/S

Managing Architect

Patent- og Varemærkestyrelsen

Projektleder
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere