Artikel top billede

(Foto: istockphoto.com)

Fiftytwo - det tidligere Bording Data - køber dansk it-firma med speciale i webshop-optimering

Fiftytwo - det tidligere Bording Data - køber det danske it-hus ScanCommerce, der har specialiseret sig i løsninger til e-handel.

Det danske selskab Fiftytwo - der tidligere hed Bording Data - overtager softwareselskab ScanCommerce med hovedsæde i Kolding.

Det meddeleler FiftyTwos moderselskab, børsnoterede F.E. Bording, i denne børsmeddelelse.

“Købet sker som led i Fiftytwo’s strategi om at styrke sin ydelsespalette inden for e-commerce, samt at kunne tilbyde effektive løsninger til flere kunder også i andre markedssegmenter,” lyder det her fra F.E. Bording.

ScanCommerce blev etableret for omkring 20 år siden af blandt andet nuværende direktør Peter Klindt Larsen.

Selskabet har 16 medarbejdere og omsætter for omkring 20 millioner kroner om året inden for salg af løsninger og rådgivning til optimering af web-butikker - blandt andet med direkte integration til forskellige ERP-systemer.

Parterne oplyser ikke den pris, som Fiftytwo betaler til de nuværende ejere, Andreas Graae, Jacob Graae og Peter Klindt Larsen.

ScanCommerce landede i fjor en bruttofortjeneste på 14,4 millioner kroner og et driftsresultat på 5,7 millioner kroner.

Læs også:

Børsnoterede F.E. Bording i stort kursskifte: Vil satse på digital udvikling og opkøb af it-startups

Danske Fiftytwo leverer fremgang over hele linjen - men er blevet hårdt ramt af storkundes konkurs.

Bording Data skifter navn: Skal nu hedde FiftyTwo