Artikel top billede

Nordjyske GomSpace fyrer hver femte medarbejder

Den nordjyske satellit-producent GomSpace sætter 30 medarbejdere på porten. Ny ledelse bliver indsat.

Den nordjyske satellit-producent GomSpace er på vej med fyresedler til 30 medarbejdere, som fra månedens udgang skal på jagt efter nyt job.

GomSpace har i dag omkring 150 medarbejdere, hvilket jo betyder, at selskabet med de 30 fyresedler siger farvel til hver femte mand.

Det sker, fordi GomSpace efter flere år med heftig fremgang nu er nødt til at reducere omkostningerne.

GomSpace meddeler i denne fondsbørs-meddelelse at der skal spares bredt på omkostninger i administration og produktion.

Til gengæld bliver udviklingsafdelingen ikke berørt.

Ny ledelse

Fyringsrunden betyder også, at GomSpace indsætter nye direktører i direktionen.

Her vender selskabets medstifter, Lars Alminde, nu tilbage som kommerciel direktør, hvor han afløser Dan Ulrich.

GomSpace indsætter også Peter Worsøe bliver produktionsdirektør. Han afløser Peter Høy.

Direktør Niels Buus siger til TV2 Nord, at GomSpace mærker øget konkurrence i satellit-branchen.

Desuden er selskabet ramt af, at et projekt faldt på gulvet, da storkunden Sky and SPace Global ikke var i stand til at rejse de nødvendige midler til et stort projekt.

“Det er ikke den udførende arbejdskraft, som den her fyringsrunde går ud over. Vi trimmer virksomheden til ikke at bruge så mange unødige omkostninger. På teknologiområdet ser vi en opadgående trend,” siger direktøren til TV2 Nord.

GomSpace har slået sig op på at producere en type særligt små satellitter, som ikke er større end, at de kan være i en skotøjsæske og som samtidig er meget billigere i drift end traditionelle satellitter.

Selskabet landede i 2018 et driftsunderskud på 60 millioner kroner. Til gengæld steg omsætningen kraftigt fra 74 millioner kroner i 2017 til 111 millioner kroner i 2018.

GomSpace havde i snit 175 medarbejdere i 2018, viser selskabets årsregnskab.

Læs også:

Gomspace tæt på at miste sin største kunde: Aktiekursen er faldet 70 procent

Dansk satellitproducent ramt af nedtur: Storkunde bremsede betaling

Dansk rumfirma tørster efter arbejdskraft: Forbereder verdens første serieproduktion af nanosatellitter




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere