DJI’s nyeste drone er en battlebot som man kan lære af
Den kinesiske drone-producent DJI udvider deres portefølje denne uge, med lanceringen af en ’battlebot’: RoboMaster S1, en robot med seks 100 watts motorer, et FPV-kamera, infrarød blaster, luftkanon og 31 sensorer ombord.
Bag sit krigeriske udseende med sin dobbeltløbede kanon, gemmer sig dog en firhjulet drone, som kan give brugerne indsigt i programmering. Med modellen følger projektbaserede kurser og video-tutorials som fungerer som programmeringsskole i sprog som Python og Scratch 3.0.
RoboMaster S1 er ifølge selskabet første DJI-enhed i en kommende serie af produkter med et undervisningsfokus.
Selve robotten leveres som et samlesæt på 46 dele, som ifølge DJI tager to til fire timer at sammenstykke.
Robotten kan bestilles igennem DJI’s hjemmeside til en debutpris på 499 amerikanske dollar, svarende til godt 3.300 kroner.
LG’s nyeste skærm reagerer på en tusinddel sekund
Sydkoreanske LG løfter denne uge sløret for klodens første IPS-skærm som kan mønstre en responstid på bare et enkelt millisekund.
Bedriften opnås i selskabets nyeste LG UltraGear Nano IPS-skærme, 38GL950G og 27GL850, som strækker sig over henholdsvis 38 (3.840 x 1.600 pixels) og 27 tommer (2.560 x 1.600 pixels).
Skærmene opdateres med 144Hz som standard men kan overclockes til over 175 Hz, hvilket resulterer i responstider på blot en tusindedel sekund.
Den ombordværende IPS-teknologi sikrer gode betragtningsvinkler og benyttes her til at levere levende DCI-P3 farver og HDR-kontrast.
Skærmene får europæisk salgsdebut i september til omkring 2.000 euro for den store 38” variant, skriver tyske Computerbase.
Nvidia på vej med toptunede ’SUPER’ grafikkort
GPU-specialisten Nvidia er ifølge flere kilder i færd med at udvikle toptunede versioner af deres RTX 2000 grafikkort.
Den kommende serie vil, ifølgeWccftech tage udgangspunkt i særlige versioner af de forskellige grafikchip fra selskabets RTX 2060, 2070, 2070 Ti, 2080 samt 2080 Ti.
Står mediets oplysninger til troende vil følgende kort udkommer i ’SUPER’ editions:
- 8GB RTX 2060 SUPER – baseret på et modificeret RTX 2070 (2.176 CUDA-kerner)
- 8GB RTX 2070 SUPER – baseret på et modificeret RTX 2080 (2.560 CUDA-kerner)
- 8GB RTX 2070 Ti SUPER – baseret et modificeret RTX 2080 (Får debut på et senere tidspunkt)
- 8GB RTX 2080 SUPER – baseret et modificeret RTX 2080 Ti (3.072 CUDA-kerner)
- RTX 2080 Ti SUPER – baseret på en helt ny chip