AMD introducerede ved årets Computex elektronikmesse en stribe lovende tredje generations Ryzen processorer med op til 12 regnekerner. Nu tyder alt på, at selskabet vil slippe en endnu hidsigere Ryzen-CPU ud i markedet.
Netmediet Videocardz skriver, ud fra informationer fra flere sammenstemmende læk, at AMD’s nyeste top-CPU bliver en Ryzen 9 3950X – en 16-kernet processor som kan bearbejde op til 32 regnetråde samtidigt.
I forhold til den eksisterende topmodel bliver frekvensen reduceret til 3,5 GHz mod 3,8 tidligere, men altså med en tredjedel flere regnekerner. Topfrekvensen bliver øget med 100 MHz til 4,7 GHz mens varmeudledningen bliver i begge processorer holdt til maksimale 105 watt.
Se også: AMD ude med vild processor-kollektion: Banker Intel på prisen og ydelsen
Den nye processor-generation er, ifølge AMD, i stand til at matche eller overhale Intels seneste Core i7 og i9 processorer ved samme frekvenser og antal regnekerner.
Hvilken performance-niveau de nye Ryzen CPU’er kan ramme, er dog fortsat ikke blevet afprøvet af uafhængige kilder.
Prisen på den nye Ryzen 3950X processor er fortsat uvist, men bør givetvis lande et stykke over den eksisterende topmodel, Ryzen 3900X CPU, hvis debutpris lyder på 499 amerikanske dollar før eventuel moms eller told. De annoncerede Ryzen CPU’er står til at få salgsstart i tredje kvartal 2019.
Toyota indleder elbil-offensiv: Planer rykkes fem år frem
Mens stadigt flere førende bilproducenter giver sig i kast med at fremstille elbiler, har den japanske bilgigant Toyota været tilbageholdende med udviklingen af andet end hybrid-biler og hydrogen-baserede elbiler.
Producenten melder dog denne uge ud, at selskabets planer nu bliver skyndet frem i forhold til tidligere.
Nu lyder det, at halvdelen af selskabets bilproduktion skal bestå af et miks af både elbiler, brintbiler og hybridbiler i 2025 – fem år før, end tidligere planlagt, skriver netmediet Electrek.
Den første rent batteridrevne Toyota vil trille på gaderne en gang i 2020, forsikrer selskabet.
Toyota melder samtidigt ud, at et nyt samarbejde med det kinesiske batteriselskab CATL samt batteri- og bilproducenten BYD skal sikre adgang til både batteriteknologi samt det hastigt voksende kinesiske marked for elbiler.
Gennemsigtigt selfie-kamera kommer med flere fordele
I takt med at mobilskærme er vokset helt ud til smartphonens kanter, tyr stadigt flere mobilproducenter til at bruge en ikke altid lige elegant udskæring til det forntvendte selfie-kamera – den såkaldt ’notch’.
Den kinesiske mobilproducent Xiaomi viser dog hvordan, denne helt kan undgås, ved at benytte en særlig skærmteknologi som gør, at det frontvendte kamera kan gemmes under selve skærmpanelet.
Når selfiekameraet aktiveres, bliver en portion af OLED-skærmen foran gennemsigtig, hvilket gør at kameraet kan få lys ind og fotografere.
I en præsentation detaljerer selskabet yderligere hvordan et 20 megapixels kameramodul endda kan benytte skærmen som en optik, der kan tilbyde et større areal, til at lade lyset passere til sensoren.
Hvornår de første mobiltelefoner med teknikken ombord vil udkommer, præciserer selskabet ikke, men teknologien synes nu at være tæt på at været modnet tilstrækkeligt til at indgå i de første prototyper.
Fra sydkoreanske Samsung har det tidligere lydt, at teknologien vil være klar til produktion indenfor de næste et til to år.