Artikel top billede

Huawei er klar med eget styresystem som Android-afløser til efteråret

Huawei er allerede klar med en afløser for Android-styresystemet til efteråret. Løsningen bliver først udrullet uden for Kinas grænser i første halvdel af 2020, og det sker kun, hvis den kinesiske teknologgigant fortsat er ramt af det amerikanske handelsforbud.

Huawei vil allerede være klar med sit eget styresystem til laptops og smartphones til efteråret, hvis den kinesiske tech-gigant fortsat bliver forhindret i at bruge Microsoft-software og Googles Android-system.

Huaweis eget styresystem vil dog kun blive klar til det kinesiske marked inden nytår, mens lanceringen på det internationale marked vil foregå i løbet af første halvdel af 2020.

Det fortæller Richard Yu, direktør for kundeafdelingen i Huawei, til det amerikanske medie CNBC.

"I dag er Huawei fortsat forpligtet til Microsoft Windows og Google Android, men hvis vi ikke kan bruge dem, må Huawei forberede sig på 'plan B' som går på at bruge vores eget styresystem," siger han til mediet.

Læs også: USA klar med 700 millioner dollar til at fjerne Huawei-udstyr hos virksomheder

Her slår han fast, at Huaweis nye styresystem kun vil blive udrullet, hvis selskabet fortsat forhindres i at bruge Android.

"Vi har ikke lyst til at gøre det her, men vi kan blive tvunget til det af den amerikanske regering. Jeg tror ikke, at dette kun vil være dårlige nyheder for os, men også dårlige nyheder fra amerikanske virksomheder, fordi vi støtter amerikansk forretning, så vi vil være tvunget til at gøre dette alene," lyder det videre fra Richard Yu til mediet.

Læs også: USA dropper tysk Huawei-forbud

Huawei-brugere kan miste adgang til Google Play Store

Opretholdes det forbud, betyder det, at Huawei-brugere ikke længere har adgang til Googles Play Store app-butik, men i stedet må bruge Huaweis egen 'The App Gallery'-app.

Huawei er havnet i knibe efter, at den amerikanske regering har besluttet, at alle amerikanske virksomheder skal have tilladelse fra regeringen, før de må sælge produkter til Huawei.

Forbuddet er ikke trådt i kraft endnu, da den amerikanske regering foreløbigt har udskudt forbuddet i 90 dage, hvor Huawei stadig kan benytte amerikansk teknologi.

Læs også: USA truer Tyskland med at hemmeligholde oplysninger hvis landet ikke udelukker Huawei

Panasonic-forvirring

Der har desuden været forvirring om, hvorvidt det japanske teknologiselskab Panasonic ville følge i trop i boykottet af Huawei.

I flere medier forlød det, at Panasonic har indstillet forsendelsen af en række komponenter for at sikre, at selskabet handler i overensstemmelse med amerikanske restriktioner, men det har Panasonic nu afvist, ifølge Reuters.

Her fremgår det, at Panasonic fortsat vil handle som normalt med Huawei.

Læs også: Storbritannien vil udelukke Huawei fra britiske 5G-netværk




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Enterprise Architecture Day 2025 - Aarhus: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

27. marts 2025 | Læs mere


SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Er I klar til næste hændelse?

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere