Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Apple er klar med macOS Mojave 10.14.5 / Ny lov: Arbejdsløse skal dataprofileres / Forbrugerombudsmanden varsler politianmeldelser for spam

Apple er klar med macOS Mojave 10.14.5. Ny lov: Arbejdsløse skal dataprofileres. Forbrugerombudsmanden varsler politianmeldelser for spam. Statsligt test-system kan rive tæppet væk under hel branche. Fem rederier melder sig ind i digitalt samarbejde.

Godmorgen fra Computerworld, hvor din morgen-briefing-bestyrer er Dan Jensen.

Lad os bare springe ud i det....

Apple er klar med macOS Mojave 10.14.5

Apple er klar med den nye version af macOS med navnet MacOS Mojave 10.14.5.

Opdateringens væsentligste nyhed er understøttelse af AirPlay 2, som kommer til at betyde, at Mac-computere fremover vil kunne dele videoer, billeder, musik og lignende med andre enheder, der understøtter AirPlay - eksempelvis fjernsyn.

Desuden indeholder opdateringen forskellige rettelser og forbedringer.

Du finder hele Apples release note her.

Ny lov: Arbejdsløse skal dataprofileres

Fremover skal arbejdsløse danskere dataprofileres via et landsdækkende digitalt afklarings- og dialogværktøj, skriver Version2

Systemet er lige nu under udvikling i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Det fremgår af den netop vedtagne lov om beskæftigelsesindsats - som du finder her - at systemet skal udarbejde en statitisk baseret analyse på risikoen for, at den pågældende borger bliver langtidsledig.

Dette skal ske på baggrund af en række data som alder, ledighedshistorik, uddannelse, motivation, kompetencer, herkomst og andet.

Forbrugerombudsmanden varsler politianmeldelser for spam

Forbrugerombudsmanden varsler politianmeldelser for udsendelse af spam - herunder spam, der udsendes via såkaldte affiliate-netværk.

“Forbrugerombudsmanden modtager mange klager over spammails sendt ud via såkaldte affiliate-netværk. Både annoncøren og aktørerne i affiliate-netværket har et ansvar for at sikre, at der kun sendes markedsføring til modtagere, der har givet samtykke til det,” meddeler kontoret her.

Her varsler Forbrugerombudsmanden, at alle involverede vil blive inddraget i de kommende sager - herunder annoncører, affiliate-netværk og netværkets partnere.

”Vi kan konstatere, at annoncørerne ofte har anvendt et affiliate-netværk, når vi får klager over spam. Selvom en virksomhed bruger et affilliate-netværk til at indhente forbrugernes samtykker til at modtage markedsføring og til at sende mails med markedsføring, har virksomheden stadig ansvaret for at sikre, at der kun sendes markedsføring til modtagere, der har givet samtykke til at modtage mails,” lyder det Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen.

Statsligt test-system kan rive tæppet væk under hel branche

Det nye statslige netværk Tapas (‘Testbed Aarhus for Præcisionspositionering og Autonome Systemer’) kan rive tæppet væk under det private marked for apparater til præcis navigation, som er baseret på data fra satelitter, skriver Børsen.

Tapas er gratis og et samarbejde mellem Styrelsen for Dataforsyning og Effektivering, DTU Space og Aarhus Kommune.

Men private aktører frygter, at samarbejdet kan blive landsdækkende.

“Hvis statens netværk vinder frem, så vil vi få underskud. Vi ville være nødt til at skære ned – det ville få alvorlige konsekvenser. En af mine kollegaer sagde, at han ville dreje nøglen, hvis det skete,” siger direktør i det private selskab Geoteam, Henrik Johansen, til avisen.

Fem rederier melder sig ind i digitalt samarbejde

Fem rederier melder sig under fanerne i A.P. Møller-Mærsks nye digitale satsning, Digital Container Shipping Association, som Mærsk og andre etablerede for godt en måned siden.

Det kan du læse mere om her: Mærsk sætter gang i kæmpe digital satsning - vil forene rederier i digitale standarder.

Oprindeligt havde samarbejdet deltagelse af af A.P. Møller-Mærsk, australske MSC, Hapag-Lloyd og One, der tilsammen sidder på næsten halvdelen af verdens container-shipping.

De får nu følgeskab af de fem rederier CMA CGM, Evergreen Line, Hyundai Merchant Marine, Yang Ming og ZIM, meddeler samarbejdet i denne meddelelse.

Her peger direktør Thomas Bagge på, at mange medlemmer er afgørende, hvis det skal lykkes at definere og implementere de standarder, som er samarbejdets formål.




IT-JOB

Netcompany A/S

Test Consultant

TOPdesk Danmark A/S

Konsulentchef

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Sr. Functional Architect - SAP
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren