Artikel top billede

Stjernemobilen OnePlus 7 Pro er ude: Kan kendes på sit drømme-display

Den kinesiske mobilproducent OnePlus lancerer for første gang to toptelefoner ud på en gang. Topmodellen OnePlus 7 byder på en yderst lovende mobilskærm.

Den kinesiske telefonproducent har siden debuten i 2014 markeret sig ved hvert halve år at lancere en stærk mobiltelefon til en relativ skarp pris.

Med sine to nye toptelefoner, bryder selskabet med sin tradition, ved i denne ombæring at løfte sløret for to telefoner: En OnePlus 7 samt en mere ambitiøs OnePlus 7 Pro.

Mens OnePlus 7 byder på en hardware-opdatering af efterårets, sigter mobilproducent højere end nogensinde med Pro-varianten som på papiret ser ud til at matche markedets bedste smartphones.

Læs også: OnePlus på vej med overraskelse: Den vilde OnePlus 7 Pro

OnePlus 7 Pros yderst lovende display

OnePlus 7 Pro vil markere sig ved at byde på hele 6,7 tommer quad HD+ skærm som får til at fylde hele frontpartiet. Ingen notches eller huller til hverken frontkamera, fingeraftrykslæser eller højttalere her.

Bedriften opnås ved at skjule fingeraftrykslæseren ind i displayet og ved at pakke selfiekameraet i en popup-anordning som springer op efter behov.

Det store lærred er bygget op omkring OLED-teknologi som her leverer HDR10+ farver og kontrast.

Som noget unikt udenfor dedikerede gaming-telefoner fra Razer eller Asus, sørger skærmen for at opdatere sig med 90 Hz, hvilket giver langt mere flydende indtryk end i øvrige smartphones.

Alt i alt leverer OnePlus en glimrende skærmkvalitet, som ifølge skærmspecialisterne fra Displaymate rækker til topkarakteren A+.

Masser af pixels og power

Med OnePlus 7 Pro følger et tredobbelt kamera som byder på en overflod af pixels. Hovedkameraet er på hele 48 megapixels og er parret op med en f/1,7 optik med billedstabilisering, mens det akkompagneres af et teleobjektiv med otte megapixels, 3x zoom, f/2,4 blænde og optisk stabilisering. Kamera-trekløveret afrundes af et ultra vidvinklet 16 megapixels modul med 117 graders synsfelt.

OnePlus 7 nøjes her med et enkelt 48 megapixel kamera med en sekundær optik til portrætfunktioner.

Inde i mobilen snurrer en Snapdragon 855 octa-core processor med 6, 8 eller 12GB RAM samt enten 128 eller 256 gb lager alt efter konfiguration. Softwaren ombord er Android 9.

Batteriet er på i alt 4.000 mAh og kab kvikoplades med OnePlus 'Warp Charge'.

Højere pris

I takt med at OnePlus skruer op for ambitionerne, skruer selskabet også op for priserne som i OnePlus 7 Pros tilfælde debuterer ved 5.399 kroner for en model med 6 gb RAM og 128gb lagerplads.

OnePlus 7’s startpris starter ved et lavere prisleje på 4.299 kroner, ligeledes for 6gb RAM og 128gb lagerplads.

OnePlus 7 Pro salget skydes i gang 21. maj, mens OnePlus 7 får salgsdebut 4. juni.

Se også: Huawei P30 Pro – Denne mobil slår konkurrenterne ud på teknisk knock-out




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer