Artikel top billede

For to år siden satsede Danske Bank stort på ny investeringsrobot - nu tiltrækker den tusindvis af små-investorer

Investeringsrobotten June har fået tusindvis af danskere til at investere millioner via deres smartphone.

Danske Bank lukkede for nylig sin innovationsafdeling MobileLife, der blandt andet stod bag investeringsrobot-appen June.

Men på trods af lukningen går det strygende for June-appen, fortæller Danske Bank til Berlingske.

Ifølge Jakob Beck Thomsen, der er chef for June, forvalter June i dag 750 millioner kroner for 25.000 danskere.

”Vi er ganske tilfredse med, at vi har fået 25.000 kunder ombord, og at det er en helt ny type kunder, vi får i tale. Den gode oplevelse smitter forhåbentlig af. Vi kan også se i tallene, at en del June-kunderefterfølgende begynder at engagere sig i andre investeringsløsninger i banken,” siger han til Berlingske.

Læs også: Danske Bank har lagt sin innovationssucces MobileLife i graven: Her er de vigtigste erfaringer fra flere års målrettet arbejde med innovation

Opgør med traditionelle løsninger

Ifølge Jakob Beck Thomsen viser erfaringerne efter de første to år, at June har haft held til at tiltrække en ny kundegruppe bestående af små-investorer, og i dag er to tredjedele af brugerne førstegangsinvestorer.

Det var også en del af ambitionen, da June for to år siden lanceret.

Dengang var budskabet, at den nye app skulle være et opgør med mange af de eksisterende investeringsløsninger, som ifølge Danske Bank af mange danskere blev opfattet som komplekse og risikofyldte.

"Jeg har siddet med til en lang række interviews med helt almindelige danskere, der fortæller, at de har 100.000 eller 200.000 stående på en opsparingskonto. De ved godt, at deres penge ville blive mere værd, hvis de investerer dem. Men de fortalte, at det var for komplekst og tidskrævende samtidig med, at de frygtede at binde deres opsparing i tilfælde af, at der skete noget uforudset," sagde den daværende chef for June, Simon Haldrup, til Computerworld, da løsningen blev lanceret.

Læs også: Klar med digital investerings-robot: Sådan har Danske Bank brugt ni måneder på at forstå danskernes behov i dybden




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere