Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

TDC har tidligere ændret sine regler for optagelser af samtaler på grund af persondata-problemer

TDC ændrede i 2016 sine retningslinier for optagelser af telefonssamtaler efter en sag, hvor et konkurrerende firma fik kritik fra Datatilsynet. Nu har TDC fået et decideret forbud af Datatilsynet.

TDC ændrede i 2016 sine retningslinier for optagelser af telefonssamler med selskabets kunder.

Det skete som direkte følge af en sag i Datatilsynet, hvor TDC-konkurrenten Trefor/Waoo fik kritik for at optage telefonsamtaler med kunderne uden forudgående samtykke.

Indtil denne sag havde TDC både optaget indgående opkald samt alle de opkald, som selskabets kundesupport selv foretog til kunderne - uden først at give besked.

“Vi har dels anvendt optagelserne i forbindelse med uddannelse af vores medarbejdere. Dels har optagelserne været anvendt som dokumentation, hvis der har været uenighed mellem en kunde og TDC,” meddelte TDC dengang til Computerworld.

Men det ændrede sig altså med sagen i 2016.

“Vi har noteret os sagen, som Computerworld har skrevet om, og vi har besluttet, at vi ikke længere vil anvende optagelserne i forbindelse med uoverensstemmelser eller som dokumentation. Nu vil vi alene anvende dem til undervisning af medarbejdere,” lød det dengang fra TDC.

Dengang oplyste TDC også, at selskabet 'tolkede reglerne' sådan, at man godt må optage samtaler i forbindelse med uddannelse af medarbejdere - også selv om kunderne ikke blev gjort opmærksom på det.

TDC meddelte dengang til os, at selskabet ikke oplyste til kunden, at udgående samtaler blev optaget, da optagelsen fandt sted automatisk.

Det kan du læse mere om her: Dine samtaler med TDC bliver optaget: Her er selskabets nye procedurer.

Men denne fremgangsmåde er imidlertid heller ikke lovlig, lyder det nu i en ny afgørelse fra Datatilsynet, som Computerworld er kommet i besiddelse af.

Her har Datatilsynet netop udstedt forbud til TDC mod at optage samtaler til også internt brug medmindre kunderne giver deres samtykke hertil.

Det kan du læse mere om her: Datatilsynet udsteder forbud til TDC for overtrædelse af GDPR

Computerworld arbejder på at få en kommentar fra TDC til denne sag.

Læs også:

Bredbåndsselskab optog samtale med Anders Friis - og så klagede han til Datatilsynet: "Det er ikke ok, at man bare registrerer uden at tage hensyn til reglerne"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere