Artikel top billede

Nu begynder ankesagen i Atea-bestikkelsessagen: Tidligere Atea-topchefer skal for retten igen

Tirsdag tager Østre Landsret hul på ankesagen i den store Atea-bestikkelssag, hvor blandt andet de tre tidligere topchefer i Atea går efter at blive pure frifundet.

Tirsdag klokken 09:30 går det igen løs med den store Atea-bestikkelsessag, når Østre Landsret tager hul på ankesagerne i danmarkshistoriens måske største bestikkelsessag nogensinde.

Det fremgår af Østre Landsrets kalender.

Ankesagen går i gang, efter fem af de otte involverede i sagen ankede de straffe, som de i sommer blev idømt i Retten i Glostrup.

Alle de fem tidligere topchefer nægter sig skyldige, og de går alle efter at blive pure frifundet i Østre Landsret.

De fem er:

- Tidligere koncernchef i Atea, Claus Hougesen, der i byretten blev idømt 10 måneders fængsel - heraf tre måneder ubetinget.

- Tidligere CEO i Atea, Peter Hillingsøe Trans, der i byretten blev idømt otte måneders fængsel, heraf tre måneders ubetinget.

- Tidligere salgschef i Atea, Per Juul Andersen, der i byretten blev idømt et års ubetinget fængsel.

- Tidligere it-direktør i Region Sjælland, Michael Mølkær Nielsen, der i byretten blev idømt 40 dages betinget fængsel.

- Tidligere it-driftschef i Region Sjælland, Rene Clausen, der i byretten blev idømt halvandet års ubetinget fængsel.

28 dage afsat til sagen

I alt er der i Østre Landsret blevet afsat 28 dage til sagen. Det betyder, at der efter alt at dømme vil blive afsagt dom inden sommer.

Tidligere salgsdirektør i Atea, Carsten Viggo Willum Ritzau, ankede ikke sin dom i byretten på otte måneders fængsel, heraf tre måneders ubetinget.

Heller ikke tidligere koncern it-chef i Region Sjælland, Michael Steen Hansen, ankede sin dom på 10 måneders fængsel, heraf tre måneders ubetinget.

Atea ankede heller ikke sin dom på en bøde på 10 millioner kroner, som selskabet betalt.

Læs også:

Nu ruller millionerne igen: Har straffen til Atea efter bestikkelsessagen været hård nok?

Bestikkelsessag mod syv nye Atea-folk: Tidligere chef tilstår bestikkelse

Atea-sagen fortsætter i landsretten: Fem af de otte dømte har nu anket dommen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere