Artikel top billede

Kasper Hulthin, Peakon. Foto: Christoffer Lund-Hansen (Foto: Christoffer Lund-Hansen)

Danske Peakon lander kæmpe kapitaltilskud: Får 230 millioner kroner blot fire år efter etableringen

Danske Peakon, der tidligere har haft Tommy Ahlers som formand og investor, lander blot fire år efter grundlæggelsen en kapitaltilførsel på mere end en kvart milliard kroner. Pengene kommer fra britisk kapitalfond samt de nuværende ejere.

Det danske it-selskab Peakon, der står bag et system til måling af medarbejdertilfredshed, lander en kapitaltilførsel på hele 230 millioner kroner.

Pengene kommer fra den britiske venturefond Atomico samt en række af Peakons nuværende investorer, nemlig IdInvest Partners, Sunstone, EQT Ventures samt Balderton.

Det meddeler Peakon i denne blogpost.

Bag Atomico står blandt andre Niklas Zennström, der sammen med danske Janus Friis blev milliardær, da han i 2005 solgte Skype til eBay.

Kapitaltilførslen er den fjerde på blot to år. Den kommer godt et år efter, at Peakon fik tilført 22 millioner dollar i den forrige kapitaltilførsel.

Det kan du læse mere om her: Dansk it-selskab får kapitalindsprøjtning på 130 millioner kroner: Sigter efter at runde en milliard kroner i omsætning

Peakon meddeler, at pengene fra dengang er blevet investeret i vækst på tværs af de europæiske lande, i Nordamerika samt i APAC (‘Asia-Pacific’, red].

Det er sket med ‘stor vægt lagt på produktudvikling,” lyder det fra selskabet.

Den nye kapitaltilførsel skal ikke mindst investeret i udvikling af Peakons ansatte og teams over det kommende 18 måneder, hedder det.

“Vi har brug for exceptionelt talentfulde folk. Kender du nogen, der deler vores passion?” lyder det fra Peakon.

Fra Atomico, der har hovedsæde i London, er der stor tiltro til Peakon.

“Peakon er blandt de 25 hurtigst voksende SaaS-virksomheder,” lyder det fra Atomico i denne meddelelse.

Peakon blev grundlagt i slutningen af 2015 af de tidligere Podio-folk Christian Holm, Kasper Hulthin og Philip Chambers samt Dan Rogers, der tidligere har stået bag Songkick.

Podio blev i 2012 solgt til Citrix for omkring 260 millioner kroner. Citrix stoppede i 2015 udviklingen af Podio som selvstændigt produkt.

Nuværende uddannelsesminister Tommy Ahlers, der også var direktør for Podio, har tidligere været formand for Peakon.

Læs også:

Peakon-stifter går all-in og flytter til New York: ”Der er ingen grund til at tage foden af speederen”

Dansk it-firma skal ansætte 80 medarbejdere på et år - uden at være lønførende: "Det er en kæmpe udfordring - vi leder specifikt efter de bedste folk"

Dansk it-start up forventer omsætning på mere end 100 millioner kroner i 2018: "Vi får sindssygt mange henvendelser"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere