Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Ericsson vil skrotte al udstyr fra Huawei på TDC-nettet: Alt vil være væk i 2020

Ericsson vil skrotte al udstyr fra Huawei på TDC’s netværk, medddeler det svenske selskab.

Al udstyr fra Huawei vil over de kommende år blive fjernet fra TDC’s infrastruktur.

Sådan lyder det nu fra det svenske selskab til Ritzau, efter TDC mandag aften besluttede, at Ericsson bliver hovedleverandør af 5G-infrastruktur.

Ericssons nordiske chef, Jenny Lindkvist, siger til Ritzau, at der bliver tale om en fuld modernisering af netværket.

Det betyder, at al udstyr fra Huawei vil blive erstattet med udstyr fra Ericsson.

Læs også: Her er Huaweis reaktion på TDC's beslutning om at vælge Ericsson som 5G-leverandør

I slutningen af 2020 vil der således ikke være Huawei-udstyr tilbage i TDC’s infrastruktur, meddeler hun.

Huaweis kontrakt med TDC løber egentlig til udgangen af marts næste år. Men Ericsson overtager driften af netværket allerede 1. april, altså om to uger.

Her vil Ericsson overtage 'driften af TDC’s net inkl. driftscenter, installation (field service), kundeoplevelser (customer experience management), planlægning og optimering af nettet," meddeler TDC her.

Ericsson var også TDC’s hovedleverandør af netværks-infrastruktur før TDC indgik aftale med Huawei om levering af 4G-udstyr i 2014 i en aftale til fire milliarder kroner.

Det kan du læse mere om her: TDC indgår milliardkontrakt med omstridt it-firma

Stort fokus på Huawei

TDC’s valg af Ericsson kommer efter en lang periode med intensivt fokus på Huaweis rolle som netværksleverandør.

Selskabet er i flere år af ikke mindst USA blevet beskyldt for at være forlænget arm for den kinesiske regering, som amerikanerne mener har mulighed for at skaffe sig adgang til Huaweis netværk.

Samtidig er med sine 180.000 medarbejdere og en omsætning i omegnen af 100 milliarder dollar Kinas første (og største) globale udfordrer i tech-markedet.

Selv om der aldrig er blevet fundet endegyldigt bevis for spionagen, har beskyldningerne vakt bekymring og uro i mange kredse i ikke mindst Europa, ligesom USA i den seneste tid har lagt voldsomt pres på de europæiske lande for at fravælge Huawei.

Det kan du læse mere om her: USA truer Tyskland med at hemmeligholde oplysninger hvis landet ikke udelukker Huawei

Debatten har også været med til at påvirke TDC’s beslutning.

“Naturligvis er vi ikke blinde for politikeres og myndigheders bekymring i debatten om Huawei, for vi har altid haft en tæt dialog med myndighederne, da TDC driver kritisk, national infrastruktur,” siger TDC’s topchef, Allison Kirkby, således til Berlingske.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Enterprise Architecture Day 2025 - Aarhus: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

27. marts 2025 | Læs mere


SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Er I klar til næste hændelse?

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere