Artikel top billede

(Foto: Unsplash)

Kriminalforsorgen dropper stort it-projekt: Fortsætter med forældet system

Staten har tabt mere end 21 millioner kroner og fire års arbejdstid, men nu nedlægges det, de skulle have været Kriminalforsorgens nye sagsbehandlingssystem. I stedet fortsætter driften af et 17 år gammelt it-system.

Kriminalforsorgen dropper at indføre det nye sagsbehandlingssystem Offender Management System, der skulle erstatte det forfældede Klientsystem, som er 17 år gammelt.

Dermed trækkes stikket på projektet, der havde en værdi på 180 millioner kroner.

Det fremgår af et aktstykke fra Justitsministeriet til Finansudvalget.

"Justitsministeriet orienterer hermed Finansudvalget om, at kriminalforsorgen har besluttet at lukke itprojektet OMS – Offender Management System," står der i aktstykket.

Planen var, at Offender Management System skulle afløse Klientsystem fra 2021, men nu vil man i stedet prøve at arbejdet videre med det forældede Kliensystem.

Læs også: Kriminalforsorgen på vej med it-udbud til 180 millioner kroner

Udbud blev annulleret

Likvideringen af projektet kommer efter et problematisk forløb, hvor projektet er blevet dyrere end ventet, ligesom udbuddet om Offender Mangement System også er mislykkedes.

"Udbudsprocessen blev imidlertid annulleret i oktober 2018. Baggrunden for annulleringen var, at det i udbudsmaterialet var anført som et ufravigeligt mindstekrav, at der skulle være tale om et OMS standardsystem. Det viste sig imidlertid, at det ikke var hensigtsmæssigt at operere med et ufravigeligt mindstekrav, og at der i stedet burde have været anvendt et vægtet krav, hvor leverance af et standardsystem ville have vægtet positivt. Kriminalforsorgens eneste mulighed for at ændre dette i
udbudsmaterialet var at annullere udbuddet," står der i aktstykket.

Staten taber 21 millioner kroner

Udgifterne til det nedlagte projekt, der nåede at løbe i fire år fra 2014 til 2018, beløber sig til 21,3 millioner kroner.

"Forberedelsen af OMS-projektet er pågået i perioden 2014-2018, og anskaffelsen var planlagt foretaget i maj 2019. De samlede realiserede udgifter i forberedelsesperioden beløber sig til i alt 21,3 millioner kroner. Heraf vedrører 14,7 millioner kroner eksterne projektudgifter til ekstern bistand til bl.a. udbudsassistance, projektledelse, arkitektur samt forretningsafdækning, mens de resterende 6,6 millioner kroner vedrører det interne ressourcetræk i kriminalforsorgen," fremgår det af aktstykket.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren