Artikel top billede

Skats EFI-afløser er snart klar til at indkradse milliarder af kroner i skattegæld

Det nye inddrivelsessystem PSRM fra Skat kan være klar til brug inden månedens udgang.

Skats nye inddrivelsessystem PSRM vil være klar til brug inden udgangen af marts.

Det skriver det danske it-medie Version2 på baggrund af en styregrupperapport fra projektgruppen Implementeringscenter for Inddrivelse, som mediet har fået aktindsigt i.

”Det er mellem Skattestyrelsen og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen besluttet, at go live ikke bliver i december 2018. Endelig go live forventes i Q1 2019. Den præcise dato afventer,” står der ifølge Version 2 i styregrupperapporten.

Læs også: Få overblikket: Her er alle de nye it-satsninger hos Skat

PSRM-systemet er afløseren for Skats kuldsejlede og skandaleramte EFI-system, der blev skrottet i 2015.

Og ifølge Version2 kan PSRM tages i brug så snart, at opkrævningssystemet Kobra, der er et af i alt tre store opkrævningssystemer fra Skat, kan blive tilsluttet PSRM, hvilket ventes at ske inden udgang af årets første kvartal.

Indkræver milliarder af kroner

Kobra-systemet er et af Skats ældre it-systemer, som har til opgave at indkræve personskatter, og ifølge Version2 opkræver Kobra årligt skatter for 30 milliarder kroner.

Berlingske har tidligere beskrevet, at et af problemerne med EFI-system netop var, at det havde problemer med at kommunikere med det aldrende Kobra-system, hvilket blandt andet førte til, at flere danskere pludselig fik opskrevet deres skattegæld.

Det er tidligere blevet vurderet, at den samlede regning for EFI-systemets erstatning vil løbe op i 1,1 milliarder kroner.

Læs også:
Nyt inddrivelsessystem til Skat vil koste mere end 1,1 milliard kroner




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel