Artikel top billede

(Foto: Computerworld.dk)

Nu lokker Microsoft udviklere med kontante fordele: Tager kun en brøkdel i betaling for apps i deres butik

Microsofts frasiger sig en stor andel af indtjeningen på de apps, der handles igennem Microsoft Store.

Mens stadigt flere udviklere forsøger at omgå Apples og Googles app-butikker til at udgive deres apps, eksempelvis Netflix, går Microsoft egne veje i kampen om udviklernes gunst.

Hvor Google og Apple tager en andel på mellem 15 og 30 procent af omsætningen, barberer Microsoft sin andel ned til mellem fem og 15 procent alt efter hvordan applikationen er hentet.

Den nye prisstruktur blev bebudet allerede tilbage i april 2018, men er ifølge The Register, nu trådt i kraft.

For at nøjes med at slippe fem procent til Microsoft, skal applikationen hentes igennem Microsoft Store enten direkte eller via dybdelink til Microsofts app-butik.

Er Windows app’en hentet som led i en Microsoft-kampagne eller igennem en anden Microsoft-tjeneste, vil selskabets andel stige til 15 procent.

Se også: Netflix-sats giver pote: Fravrister milliard-gevinst fra Apple

Væsentlige undtagelser

Mens Microsoft gør det mere interessant for udviklere at sælge apps via Microsoft Store, vælger selskabet samtidig at bevare deres tidligere andel på 30 procent i visse nøgleområder.

Er der tale om spil-apps, vil der stadigt skulle afleveres 30 procent af omsætningen til Microsoft, hvilket samtidig gør at ethvert køb igennem en Xbox fortsat vil takseres med 30 procent.

Den nye prisstruktur blev oprindeligt sat til at træde i kraft inden slutningen af 2018, men der skulle altså gå en håndfuld måneder, før Microsoft nye regler trådte i kraft.

Læs også: På 10 år har Apples App Store erobret verden: Her er to danske app-successers fortælling om, hvordan det er at leve på Apples nåde




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere