Kapitalfonden Axcel har efter fire års ejerskab solgt den danske Cisco-specialist Conscia.
Læs også: Her er planen for kæmpesuccessen Concia efter milliard-salg til kapitalfonden Nordic Capital.
Prisen er på tre milliarder kroner, ifølge Børsen.
Det er kapitalfonden Nordic Capital, der er køberen af Conscia, og med overtagelsen har de seksdoblet den pris på 500 millioner kroner, som Axcel købte Conscia for i 2015.
"Vi har lavet en kanoninvestering. Det har været en rigtig god forretning," siger Christian Bamberger Bro, partner i Axcel til avisen.
Allerede i september forlød det, at Axcel gjorde klar til et salg af Conscia, som har hjemme i Brøndby.
Det kan du læse mere om her: Kapitalfonden Axcel gør klar til at sælge it-selskabet Conscia
Axcels andet salg af en dansk it-virksomhed i 2019
Ingen af parterne ønsker at kommentere prisen på handlen, ligesom selskabets tidligere topchef Mogens Bransholm, der ejer mellem 10 og 15 procent af aktierne, heller ikke ønsker at kommentere, hvor mange penge, han tjener på salget over for avisen.
Læs også: Her er planen for kæmpesuccessen Concia efter milliard-salg til kapitalfonden Nordic Capital.
Salget af Conscia er det andet store salg af en dansk it-virksomhed, som Axcel foretager siden årsskiftet.
25. januar solgte Axcel hele EG's serviceforretning til DXC Technology.
Det kan du læse mere om her: Så er det officielt: DXC Technology køber EG's serviceforretning - overtager 570 medarbejdere