En byge af nyheder fra Samsung
Samsung har en position som klodens ledende smartphone-producent at forsvare. Og ud fra selskabet Unpacked-event forud for MWC-mobilmessen, har giganten ikke i sinde at lette speederpedalen i 2019.
Hele fem nye toptelefoner blev der løftet sløret for, en rekord i mobilverdenen historie.
I alt fire Galaxy S10 modeller så dagens lys, med nye kræfter, tredobbelte kamerer, støre batteriet og snedige features som skjult fingeraftrykslæser og indbygget trådløs oplader (til at oplade andre enheder med). Læs alt om dem her.
Aftenens stjerne fra Samsung blev dog den snedige Galaxy Fold enhed – en hybrid mellem en mobiltelefon og en tablet som byder på et unikt design.
Her arbejder to skærme sammen, en kompakt 4,6 tommers skærm til enhåndsbetjening som viger pladsen for en markant større 7,3” tabletskærm, når den klappes op.
Løsningen virker i første omgang elegant, om end den bliver ualmindelig dyr. Debutprisen på 1.999 amerikanske dollar svarer til over 13.000 koner, vel at mærke før told og moms, når den lander i det danske marked.
I kølvandet på de mange telefoner følger en stribe nye wearables med et aktivt snit: Galaxy Watch Active, Galaxy Fit og Galaxy Buds.
Galaxy Active er med sin diameter på 40mm mindre end sin forgænger, men bliver også billigere med en debutpris på 1.999 kroner. Dertil kommer de to smartbands Fit og Fit E med små OLED-skærme og endnu mindre priser på henholdsvis 799 og 349 kroner.
Se også: Samsung præsenterer den foldbare Galaxy Fold: Ualmindelig lækker, banebrydende - og ualmindelig dyr
Prisstærkt Nvidia GTX 1660 Ti grafikkort
Mens priserne på grafikkort nåede nye tinder igennem 2017 og 2018, er markedet igen ved at finde mere forbrugervenlige prisniveauer.
Samtidig med prisernes dalen, introducere Nvidia et andet midrange-grafikkort, som en lillebror til Geforce RTX2060 fra begyndelsen af januar. Mød GeForce GTX 1660 Ti.
Her byder selskabet på 1.536 CUDA regnekerner, 20 procent mindre end i RTX2060, mens de seks GB GDDR6 VRAM bevares. Hvad der desuden må undværes i kortet er Nvidias nye ’raytracing’-funktioner og de visuelle effekter der følger med.
De første test af kortet indikerer, at kortet formår at matche sidste års GTX 1070 kort, mens det overhaler sin GTX 1060 forgænger med mellem 25 og 50 procent i de fleste spil.
Prisen bliver dog der, hvor kortet får lov til at markere sig med danske handelspriser der debuterer ved 2.400 kroner, omkring 20 procent lavere end GTX 1070-kortet fra selskabet.
Se også: Her er Nvidias avancerede RTX-grafikkort til masserne: GeForce RTX 2060
Ny Audi-feature: Blæs igennem byen uden at holde for rødt
At surfe på en grøn bølge ved lyskrydsene i byen er altid en udsøgt fornøjelse. Man kører jo som smurt.
Lige præcis den disciplin vil bilproducenten Audi gøre lettere, ved at være først med et såkaldt ’GLOSA’-teknik ombord på selskabets nyeste modeller med ’Prime’-pakken ombord.
GLOSA står fr ’Green Light Optimized Speed Advisory’ og fungerer som en assistent der forslår den rette fart, til at ramme den grønne bølge.
Systemet taler også sammen med den lokale infrastruktur, navnlig med de 4.700 ’smart’-lyskryds som i øjeblikket er at finde i 13 amerikanske storbyer, heriblandt allas, Denver, Gainesville, Houston, Kansas City, Las Vegas, Los Angeles, New York City, Orlando, Phoenix, Portland, San Francisco and Washington, D.C. and northern Virginia
Ud over at spare tid ved lyskrydset, giver funktionen også økonomiske og miljømæssige fordele, med lavere brændstofforbrug som følge af teknologien, skriver TechCrunch.
Læs også: Denne Tesla-opdatering kunne hele den etablerede bilbranche lære noget af