Artikel top billede

Huawei-stifter raser over anholdelse af datter: ”USA vil på ingen måde være i stand til at knuse os”

Huaweis magtfulde stifter Ren Zhengfei mener, at den amerikanske anholdelse af selskabets finansdirektør, der også hans datter, politisk motiveret: "Jeg protesterer mod det, USA har gjort," siger han i et nyt interview

”USA vil på ingen måde være i stand til at knuse os.”

Ordene kommer fra Huawei-stifteren Ren Zhengfei, der netop er stillet op til et interview med den britiske tv-station BBC.

Interviewet er Huawei-stifterens første efter, at hans datter, Meng Wanzhou, der også er selskabets finansdirektør, den 1. december blev anholdt i en canadisk lufthavn på ordre fra de amerikanske myndigheder.

Det amerikanske justitsministerium har efterfølgende offentligtgjort et anklageskrift, hvor Meng Wanzhou blandt andet beskyldes for hvidvask og for at have været med til at stjæle forretningshemmeligheder.

Stifter: Det er politisk motiveret
I interviewet med BBC oplyser Ren Zhengfei dog, at han mener, at anholdelsen af datteren er politisk motiveret.

”For det første, jeg protesterer mod det, USA har gjort. Det er politisk motiveret og det er ikke acceptabelt. USA kan godt lide at indføre sanktioner mod andre. Når der opstår problemer, vil de bruge den slags aggressive metoder. Det protesterer vi mod, men nu er vi gået ned af den sti, og derfor må vi overlade det til domstolene,” siger han.

Huawei er verdens største producent af teleudstyr, og udover anholdelsen af Meng Wanzhou har selskabet også været ramt af hårde beskyldninger om, at Huawei-udstyr udgør en potentiel sikkerhedsrisiko.

Benægter spionanklager

Anklagerne kommer blandt andet fordi kinesisk lovgivning kan pålægge selskabet at udlevere data til den kinesiske regering.

Men Ren Zhengfei hævder i interviewet, at han hellere vil lukke selskabet end lade det blive brugt til spion-aktiviteter.

"Den kinesiske regering har allerede sagt, at den ikke vil installere nogen bagdøre, og vi kommer heller ikke til at installere bagdøre," siger han.

I Australien, USA og New Zealand har man dog på baggrund af spion-beskyldningerne allerede valgt at udelukke Huawei fra at levere det kommende 5G-net.

Læs også: Ny britisk rapport afslører: Storbritannien kan relativt nemt fjerne spionage-risiko i 5G-udstyr fra Huawei




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere