Artikel top billede

Ny britisk rapport afslører: Storbritannien kan relativt nemt fjerne spionage-risiko i 5G-udstyr fra Huawei

De britiske myndigheder har tilsyneladende konkluderet, at man kan minimere risikoen forbundet med at bruge Huawei som leverandør til landets 5G-netværk. Det fortæller kilder tæt på en ny rapport udarbejdet af de britiske myndigheder.

Nu ser det ud til, at den kinesiske teleleverandør Huawei omsider får lidt medvind fra vestlige myndigheder.

En ny rapport fra de britiske myndigheder viser nemlig tilsyneladende, at myndighederne kan minimere risikoen for den spionage, man mistænker er forbundet ved at bruge Huaweis udstyr.

Det er tilsyneladende konklusionen på en ny rapport udarbejdet af det britiske svar på Center for Cybersikkerhed, National Cyber Security Centre (NCSC).

Det fortæller to kilder tæt på processen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Læs også: Nu følger nordmændene trop: Efterretningstjeneste advarer mod Huawei

Konklusionen fra de britiske myndigheder kan få betydning for andre europæiske lande, lyder det fra en kilde, der har forbindelse med rapporten.

“Andre lande kan argumentere for, at hvis de britiske myndigheder er sikre på, at man kan minimere risikoren for en national trussel, så kan de også forsikre befolkningen i deres lande om, at det er forsvarligt at bruge de kinesiske komponenter så længe de tager de samme forholdsregler som britterne.”

Reuters forklarer ikke videre, hvordan den britiske regering mener, at kunne minimere risikoen for spionage.

Flere vestlige lande og teleselskaber har udtrykt bekymring for at lade Huawei levere det kommende 5G netværk i landene. Bekymringen går på, at man frygter den kinesiske regering kan udnytte Huawei til at spionere på andre lande.

Læs også: Spionage-anklager mod Huawei bunder i en stor magt-kamp med Kina om data: Hvem skal have retten til at overvåge og spionere mod dig?

Huawei og den kinesiske regering har gentagne gange benægtet at det skulle være tilfældet. Samtidig har den amerikanske regering kraftigt advaret sine allierede om at bruge udstyr fra Huawei.

Danmark læner sig op ad englænderne

Danmark læner sig allerede op ad den britiske efterretningstjeneste, når det handler om Huawei.

På et samråd tidligere på året fortalte Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) Folketingets retsudvalg, at Center for Cybersikkerhed får testet Huaweis udstyr af netop de britiske myndigheder.

Undersøgelserne sker netop for at sikre, at den kinesiske regering ikke udnytter Huawei til at spionere på det danske telenetværk gennem selskabets aftale om 4G-netværket i Danmark.

Læs mere her: Claus Hjort Frederiksen: Danmark kan ikke udelukke Huawei fra at levere 5G-netværk

På samme samråd gjorde forsvarsministeren det klart, at Danmark med den nuværende lovgivning ikke har mulighed for at udelukke Huawei fra at byde på det kommende 5G-netværk.

Det har ellers været et krav fra særligt SF, men ministeren åbnede dog op for, at han var klar til at se på, om loven skulle ændres.

Læs også:

SF vil have Huawei udelukket fra dansk 5G

USA vil ‘have svært’ ved at være tilstede i europæiske lande, der samarbejder med Huawei

Tjekkiet udelukker Huawei fra at byde på udvikling af nyt skattesystem




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere