Artikel top billede

Ny NemLogin-løsning bliver måneder forsinket: NNIT har tekniske problemer

NNIT har problemer med etableringen af ny driftsplatform til NemLog-in. Projektet udskydes næsten fire måneder.

NNIT har så store problemer med etableringen af den ny driftsplatform til NemLog-in, at hele projektet nu forsinkes i næsten fire måneder.

Det var oprindeligt planen, at arbejdet med at etablere den nye driftsplatform til løsningen skulle have været færdigt i begyndelsen af december.

Men løsningen er nu først klar i slutningen af marts, lyder det fra Digitaliseringsstyrelsen.

Ifølge styrelsen skyldes forsinkelsen ‘tekniske udfordringer hos leverandøren,’ som altså er NNIT.

Digitaliseringsstyrelsen udspecificerer ikke, hvad de tekniske udfordringer konkret består af.

NNIT vandt i foråret opgaven som driftsleverandør af NemLog-in foran konkurrenterne CSC; CGI og Netic i de kommende syv år i ordre til 175 millioner kroner.

NNIT har også opgaven i dag, og selvom der dermed reelt er tale om en videreførelse af løsningen med NNIT som både nuværende og kommende leverandør, skal løsningen altså flyttes over på en ny platform.

“Den kørende driftsplatform for NemLog-in er velfungerende, og udskydelsen af go-live for den nye platform vil hverken få betydning for tjenesteudbydere eller brugere,” lyder det fra Digitaliseringsstyrelsen.

Til ITWatch siger Digitaliseringsstyrelsens direktør, Adam Lebech, at NNIT kun er skyld i en del af forsinkelsen.

“Oven i det har Digitaliseringsstyrelsen vurderet, at det var bedst placere go live efter det marts-peak, hvor hovedparten af danskerne skal se, hvor meget de skal have tilbage i skat,” siger han.

Læs også: NNIT vinder udbud til 175 millioner kroner foran CSC, CGI og Netic.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel
White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis