Der er nok at holde øje med de kommende måneder, hvis du skal holde verdens cyberkriminelle fra døren.
Det rumænske it-sikkerhedssekskab Bitdefender giver her 10 bud på de trusler, du skal holde særligt øje med.
Først på listen er en efterhånden gammel kending hos de fleste danske virksomheder, nemlig Ransomware.
Teknikken er fortsat den mest pofitable for hackerne, og derfor kommer den også til at fortsætte i 2019, lyder vurderingen.
Men dog ikke i samme omfang, som det har været tilfældet de senere år.
“Vi ser stadig voldsomme antal af daglige angreb, men den gode nyhed er, at antallet af ransomware ikke længere er stigende, det er ved at stabilisere sig,” lyder det fra Bitdefender i en pressemeddelelse.
Læs også: Ny mærkningsordning for god it-sikkerhed kan være på vej
Cyber-kriminelle køber også flere Macs
Samtidig med, at Apple indtager en stadig større andel af desktop-markedet, vil hackernes interesse for MacOS også vokse.
“Vi forudser en stigning i antallet af angreb, der er målrettet Mac-brugere, noget, som vi allerede begynder at se i vores interne dataopsamling. Vores data viser ikke bare ny specifik macOS-malware men også mekanismer og værktøjer, der specifikt er designet til at tjene penge på kompromitterede Macs,” vurderer Bitdefender.
Tidligere analyser fra Bitdefender har allerede peget på, at den russiske hackergruppe APT28, der også går under navnet Fancy Bear, også er begyndt at interessere sig for Mac-brugerene.
Læs også: “Der er stadig en stor misforståelse om, at du er sikker, hvis blot du bruger Mac"
Flere mobilbetalinger tiltrækker hackerne
Vores mobiltefoner går naturligvis heller ikke fri fra hackernes forsøg på at få ulovlig adgang til vores data.
Vi har allerede set talrige eksempler på apps til særligt Android telefoner, der gemmer på malware, som angriber brugerne. Senest har Apple også haft problemer med Facetime-funktionen i den populære iPhone.
Men de mange betalingsmuligheder og bankløsninger til mobilen er også et oplagt mål for de it-kriminelle, vurderer Bitdefender.
Det voksende brug af fintech på mobiltelefoner er nemlig med til at bane vej for en række indbringende angreb.
“Jo flere penge, de håndterer på vegne af brugerne, eller jo tættere integration der bliver mellem apps og banksystemerne, jo mere opmærksomhed vil området også få fra cyber-skurkene.”
Derfor forudsiger Bitdefender, at vi kommer til at se flere digitale værktøjer, der er udviklet til at fravriste brugerne deres hårdt tjente penge.