Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Ny dansk uddannelse i e-handel / Europarådet nedfælder kodeks for AI / IBM indgår aftale med Copenhagen Fintech / Dropbox foretager strategisk opkøb

Ny dansk uddannelse i e-handel. Europarådet nedfælder kodeks for AI. IBM indgår aftale med Copenhagen Fintech. Dropbox foretager et strategisk opkøb, og så nedjusterer Nvidia sine forventninger efter opbremsning i den kinesiske økonomi.

Godmorgen på denne tirsdag. Her kommer overblikket over dagens hurtige it-nyheder.

Ny dansk uddannelse i e-handel

På Aarhus Erhvervsakademi lancerer man nu en helt ny uddannelse målrettet e-handel. Det skal være med til at gøre en forskel for små - og mellemstore netbutikker.

Det er det, der er brug for lyder det fra Foreningen for Dansk Internethandel, FDIH.

”Handelserhvervene er midt i en total forandringsproces, hvor der er brug for medarbejdere, der udvikler deres næse for godt købmandskab og udnytter de digitale muligheder. Vi har i mange år efterspurgt en uddannelse, så dansk e-handel kan forblive i toppen af den globale elite,” siger direktør for foreningen Niels Ralund.

I den mere officielle afdeling kan det siges, at uddannelsen er en 2-årig diplomuddannelse, der kan tages på deltid. De studerende skal på uddannelsen opnå kendskab til lovgivning på området, it-sikkerhed, kunderejser, e-handelsteknologier, dataanalyse og SEO.

Læs mere her: Her er Amazons nye gyldne forretning: Om blot to år kan intelligente supermarkeder omsætte for 30 milliarder kroner

Europarådet nedfælder kodeks for AI

Mandag var det den årlige europæiske databeskyttelsesdag. Det benyttede Europarådet til at udsende en vejledning til, hvordan kunstig intelligens og databeskyttelse bør spille sammen.

Vejledningen indeholder en masse opfordringer til både lovgivere og AI-udviklere, der blandt andet indbefatter, at man skal gøre datasubjekter opmærksomme på, at de kommunikerer med et stykke kunstig intelligens.

Er du interesseret i at læse hele sættet med opfordringer, finder du det lige HER.

Læs mere her: Fransk datatilsyn stanger heftig GDPR-bøde på 370 millioner kroner ud til Google

IBM indgår aftale med Copenhagen Fintech

De københavnske fintech-iværksættere skal i fremtiden kunne spare mere med flere kloge studerende. Derfor har IBM indgået en aftale med Copenhagen Fintech om at stille sine såkaldte "Blue Smarties" til rådighed.

"Blue Smarties" dækker over et team af tech-studerende hos IBM, som kommer med frisk teknisk viden til iværksætterne.

IBM fortæller selv, at de har til hensigt at forsøge at gøre det nemmere for nye spillere i den finansielle sektor at skalere hurtigere.

Derudover vil IBM ved at stille deres unge genier til rådighed også forsøge at give iværksætterne adgang til viden og ressourcer, som de øjensynligt ikke økonomisk har mulighed for at tilkøbe tidligt i deres arbejde.

Læs mere her: IBM fejler selverklæret mission om at ansætte 250 medarbejdere til dansk innovationscenter: "Vi har haft sværere ved at finde de rette nye kollegaer, end vi havde regnet med"

Dropbox foretager strategisk opkøb

Tjenesten Dropbox har annonceret, at man køber startupen HelloSign for 230 millioner dollar kontant.

Det skriver CNBC.

HelloSign er en tjeneste, der gør det muligt at underskrive papirer digitalt, og det tilføjer en ny dimension til Dropbox.

Opkøbet bringer Dropbox ind på en ny bane, hvor man blandt andet kan konkurrere med Adobe, når det kommer til netop digitale signaturer, mens den øgede mængde funktioner skal lokke flere store virksomheder til at satse på Dropbox som deres primære fildelingstjeneste, hvilket bringer Dropbox i kamp mod giganter som Apple, Microsoft og Google.

Læs mere her: Tre danske virksomheder blev optaget i mytisk og verdensberømt startup-skole: Her er hvad de fik ud af det intense forløb

Nvidia sænker ambitionerne

Flere faktorer har fået Nvidia til at meddele sine investorer, at virksomhedens resultater for den sidste del af finansåret bliver mindre imponerende end først udmeldt.

Det skriver The Verge.

Udmeldingen kommer på baggrund af flere forhold. For det første har en afmatning af den kinesiske økonomi fået forventningerne til salget til at falde samtidigt med, at der er mindre fut under markedet for kryptovaluta.

Det får nu Nvidia til at medele, at omsætningen i det fjerde kvartal kan blive op til 500 millioner dollar lavere end først antaget.

At bunden er gået ud af kryptomarkedet kommer ikke i samme grad som en overraskelse som det faktum, at den kinesiske økonomi har oplevet en relativ pludselig opbremsning.

Læs mere her: Nvidias RTX 2080 Ti monster-grafikkort til test: Dyrt, overlegent og skabt til fremtidens spil




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere