Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Amerikanske millioner til dansk startup / Airbnb køber aarhusianske gaest.com / Telia bløder kunder / Kina sender advarsel om globale konsekvenser på grund af Huawei

Morgen-briefing: Amerikanske millioner til dansk startup / Airbnb køber aarhusianske gaest.com / Telia bløder kunder / Kina sender advarsel om globale konsekvenser på grund af Huawei

Godmorgen fra Computerworld, og velkommen til ugens første briefing om de vigtigste it-nyheder.

Amerikanske millioner til dansk startup

Den amerikanske kapitalfond Accel har investeret 59 millioner kroner i den danske startup Humio, skriver Børsen.

Humio udvikler et produkt, der giver overblik over it-systemer i realtid, og selskabet har oplevet en 13-dobling af omsætningen.

Investeringen fra Accel skal bruges til vækst i USA og større bemanding, skriver Børsen.

Airbnb køber aarhusianske gaest.com

Gaest.com er et slags Airbnb for mødelokaler. Selskabet blev startet i Aarhus for tre år siden, og nu er det blevet købt af netop Airbnb, skriver Finans.

Gaest.com fokuserer især på utraditionelle steder at holde møder og har nu 3.000 lokationer i 17 lande på programmet. Selskabet købte den svenske konkurrent bokarum.com, som selv havde 1.500 lokationer især i England.

Salgsprisen er hemmelig. Gaest.com fortsætter som selvstændig enhed, selv om Airbnb også har en afdeling, der hedder Airbnb for work, skriver Finans.

Aarhus by har for ganske nyligt indgået et samarbejde med netop Airbnb.

Telia bløder kunder

Telias danske forretning går den forkerte vej. I 2018 forsvandt 27.000 mobilkunder, 12.000 fastnetkunder, 10.000 bredbåndskunder og 7.000 tv-kunder, skriver Ritzau ifølge Børsen.

Alligevel kommer selskabet ud af året med et overskud på driften på 545 millioner kroner takket været besparelser. Et resultat på linje med året før.

Kina sender advarsel om globale konsekvenser på grund af Huawei

Den kinesiske ambassadør i EU advarer om alvorlige konsekvenser for 5G-udrulningen, hvis Huawei bliver udelukket fra at medvirke til det, skriver Financial Times on Sunday ifølge Reuters.

De amerikansk orkestrerede bestræbelser på at udelukke eller begrænse Huaweis teknologier i at blive centrale dele af 5G i Europa vil får seriøse konsekvenser for den globale økonomi og for det videnskabelige samarbejde, siger ambassadør Zhang Ming til Financial Times.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere