Artikel top billede

Microsoft stiller kompatibilitets-garanti til alle brugere: Vi løser alle migrerings-problemer fra Windows 7 til Windows 10 gratis for dig

Microsoft stiller garanti til alle store virksomheder, der vil migrere apps fra Windows 7 til Windows 10.

Microsoft stræber efter, at så mange brugere som mulig tager Windows 10 til sig og lægger alle gamle versioner af Windows bag sig.

Nu stiller selskabet kompatibilitetsgaranti til alle større virksomheder, der anvender Windows 7: Selskabet vil kvit og frit sørge for, at alle virksomhedens apps, der fungerer på Windows 7, også kommer til at fungere på Windows 10.

Det sker med det såkaldte ‘Desktop App Assure’-program, som Microsoft lancerede på det amerikanske marked i efteråret.

Nu udvider selskabet programmet, så det dækker hele verden.

“Vi hører højt og klart, at en af de mest betydelige overvejelser i forbindelse med at skifte til en moderne desktop, er applikations-kompatibilitet,” skriver Microsofts øverste Office 365-chef, Brad Anderson, i en blogpost.

Under overskriften 2019 ist the year to make the shift to a modern desktop’ erklærer han, at Microsoft har lagt sig selen for at gøre Windows 10 og Office 365 ProPlus til de ‘mest kompatible opgraderer nogensinde.’

Uden yderligere beregning

App Assure-programmet gælder for alle Microsoft-kunder, der abonnerer på Windows 10 eller Microsoft 365 i volumenordrer på mindst 150 licenser.

Ifølge Microsoft består App Assure af en vifte af gratis services og værktøjer, der skal sikre, at alle apps, der fungerer i ældre versioner af Windows, også fungerer i Windows 10.

Og gør de ikke det, vil Microsoft løse problemet uden beregning, lyder det i Microsofts egen beskrivelse.

Til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau siger Gartner-analytiker Stephen Kleynhans, at netop kompatibilitet-udfordringer ligger højt på agendaen hos mange it-ansvarlige.

For sporene skræmmer, i det mange it-ansvarlige tidligere har oplevet, at netop kompatibiliteten mellem ældre og nye applikationer er noget, der for alvor kan trække på ressourcerne og give grå hår.

“Det allerførste, som it-ansvarlige tænker på, når de bliver præsenteret for nye applikationer, er: “Vil mine gamle apps så stadig virke?’,” siger han.

Microsoft peger dog på selv på, at selskabet kun sjældent har oplevet, at de profesionelle brugere har haft kompatibitets-problemer.

Ud af 7.000 evaluerede projekter, rykkede Microsoft således kun ud med assistance 49 gange.

Gartner-analytiker Stephen Kleynhans siger, at der kun sjældend er kompatibiltets-problemerne i virksomhederne i forbindelse med Windows 10, når det gælder overførsel af enkelte applikationer.

De store problemer opstår, når der er tale om kombinationer af software-programmer og bundlede systemer, som gør det svært at identificere den nøjagtige årsag til problemerne.

Læs også:

Stor utilfredshed med Windows 10-opdateringer er tegn på noget dybere: Har Microsoft et grundlæggende problem?

Nedtællingen er i gang: Om præcist et år afliver Microsoft Windows 7 - men du kan stadig købe en særlig licens

Microsoft slækker på krav til tvungne Windows-opdateringer: Fremover vil alle brugere kunne udskyde dem




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere