Med alle de kræfter som Nintendo normalt bruger på at gøre deres spil tilgængelige for alle, er Super Smash-serien til sammenligning en vildledende størrelse, der har det med at udpensle når personen med controlleren i hånden ikke har fjerneste anelse om hvad der foregår.
Det er dog ikke for at håne, men snarere fordi at det på trods af at have forklædt sig som et kampspil, er en helt anden, underlig, original, spidsfindig og helt igennem vanvittig oplevelse af den slags som kun Nintendo efterhånden er i stand til at skrue sammen.
For de som ikke har været med siden serien debuterede, var Super Smash Bros. i første omgang tænkt som den japanske gigants svar på den enormt populære kampspil-genre, hvor mastodonter som Street Fighter og Mortal Kombat dominerede salgslisterne.
Læs også: Anmeldelse: Nintendo Labo
Kan få fans til at smile
Dette værende Nintendo, firmaet der alle dage har haft bedre med at få deres fans til at smile over at gense det populære karaktergalleri, end at væmmes over mængden af benbrækkende manøvre, betød dog at de havde sat sig selv et par alvorlige begrænsninger i sigte under udviklingen.
Resultatet endte derfor også et miskmask af platform og kampspil med sit helt eget regelsæt, hvor alt indholdet samtidigt var en slags opsamling af alle Nintendos største hits.
Mario, Starfox og resten af vennerne blev ikke længere bedt om at banke hinanden til lirekassemænd, men i stedet sende hinanden ud over kanten af banen for at vinde.
Ligeledes var uppercuts og bloddryppende våben blevet erstattet med manøvre der passede til hver enkelt figur, samtidigt med at hver og en af alle disse muligheder var blevet kanaliseret gennem et virkelig tilgængeligt kontrolsystem, helt frit fra genrens normale fingerknusende kombinationer.
Læs også:Anmeldelse: Just Cause 4 er et eksplosivt action eventyr i b-films land
Tager tid at få ind under huden
Som det ofte gør med noget så anderledes, tog det med andre ord tid at få det hele inden under huden, hivlket også stadig gør sig gældende for alle nytilkommere i den nye Switch-version. Trods at pakken byder på den mest forfinede version af serien til dato, er grundstammen nemlig stadig præcis den samme som dengang.
Som titlen antyder er Nintendo ikke startet helt forfra med Switch-versionen, men har i stedet taget alt det bedste fra den tidligere WiiU-version, som alt for få spillede grundet konsollens manglende popularitet, og tilsat et hulens masse nyt indhold. Faktisk har man sjældent tidligere oplevet et spil der allerede fra udgivelsen byder på så meget indhold.
Uanset om du har tænkt dig at spille alene eller med vennerne, er her alskens forskellige måder at sætte det hele op på, så alt kan skræddersyes ned til mindste detalje. Her er endda blevet plads til seriens til dato bedste solo-kampagne, med en historie der er uventet dramatisk for Nintendo, og sætter det lyserøde skumfidus Kirby op som strålende hovedperson.
103 forskellige baner
Det hele er spredt ud over 103 forskellige baner, der både i tema og mekanikker er vidt forskellige og sikkert også havde været pakkens mest imponerende aspekt, hvis det da ikke lige havde været for det 72-personer store karaktergalleri, der bugner af fabelagtige favoritter fra en enorm mængde af forskellige spil.
Eksempelvis kan man drage i kamp som Mario, Prinsesse Peach, Pikachu, Samus (Metroid), Falco (Starfox), Captain Falcon (F-Zero) eller en af de mange helte fra andre udviklere som Nintendo har inviteret med ind i manegen. Ken og Ryu (Street Fighter 2), Sonic, Bayonetta, Mega Man, Pac-Man og endda selveste Snake fra Metal Gear Solid har sneget sig med.
Antallet af baner og figurer er imponerede, men hvor andre udviklere havde stoppet der, har Nintendo sørget for at hver lille detalje i banerne, og hver manøvre i figurernes repertoire er fabelagtigt tro mod original-spillene, samtidigt med at de på en eller anden måde har fået det hele til at passe sammen. Det bliver således hurtigt til et slags meta-spil at finde alle referencerne og detaljerne, oftest med et medfølgende stort smil.
Man skulle således ikke tro at en kamp mellem King K. Rool (Donkey Kong), Simon Belmont (Castlevania), Little Mac (Punch-Out) og Jigglypuff (Pokémon) på en bane fra F-Zero ville give meget mening, men alligevel fungerer det hele upåklageligt og endda på en måde hvor det hurtigt bliver svært at stoppe igen.
Selv med hundredvis af timer på kontoen, er det svært helt at forklare hvordan Nintendo har formået at binde så mange forskellige genrer, serier og referencer sammen, mens der samtidigt har været tid til at kæle for detaljerne.
Super Smash Bros. Ultimate er således stadig aldeles originalt og anderledes, men også en funklende stjerne på Nintendo Switch, som alle ejere af konsollen skylder at sig selv at give et forsøg.
Læs også:Dansk Nintendo-forhandler banker konkurrenterne med bare tre ansatte