Artikel top billede

(Foto: Stephen Brashear)

Microsoft på vej med fire nye nordiske datacentre: Har fravalgt Danmark som lokation

Microsoft vil i løbet af 2019 opføre fire nye datacentre i Norge. Dermed har den amerikanske it-gigant fravalgt både Danmark og Sverige, der hidtil har været de foretrukne nordiske lande hos de amerikanske it-giganter.

Microsoft vil i løbe af 2019 åbne fire datacentre i Norge, der skal drive tjenester som Azure, Office 365 og Dynamics 365.

Det skriver det norske it-medie Digi.no.

Microsofts datacenter-aktiviteter i Norge blev kendt i sommer, da det blev offentliggjort, at den amerikanske it-gigant vil bygge to datacentre i henholdsvis Oslo og Stavanger.

Men Digi.no kan nu fortælle, at Microsoft i alt vil opføre fire nye datacentre i landet.

Læs også: Microsoft vil bygge to helt nye datacentre i Norge

Det norske medie oplyser, at det formodes, at de fire datacentre vi blive fordelt således, at der bliver opført to datacentre i Oslo og to i Stavanger.

Kunderne efterspørger europæiske datacentre

Lena Lundgreen, der er direktør for den offentlige sektor hos Microsoft Norge, fortæller til Digi.no, at Microsofts investeringer i europæiske datacentre i høj grad skyldes, at kunderne efterspørger mulighed for at opbevare data indenfor Europa.

”Det giver kun mening for os at etablere datacentre i Europa, fordi folk bekymrer sig for, hvor deres data bliver lagret. Det vil kun være nødvendigt at lagre dataerne uden for landets grænser i særlige support-situationer, men her vil det kræve, at kunden selv skal trykke knappen og bekræfte at dataerne bliver flyttet,” siger Lena Lundgren ifølge Digi.no.

I Danmark er der i den offentlige sektor også en stigende bekymring for, hvor data bliver lagret, når de blev lagt i ud i skyen.

Senest har Computerworld kunne fortælle, at en jobcenter-løsning fra KMD har opbevaret data i et Microsoft-datacenter i Amsterdam, hvilket strider mod kommunernes aftale med staten, der indeholder et krav om, at denne type data skal opbevares i Danmark.

Læs mere her: Se hele listen: Her er de dybt følsomme persondata, som KMD sender til udlandet i strid med aftale

Første nordiske datacenterregion

Ifølge Digi.no har Microsoft i øjeblikket 54 såkaldte globale datacentreregioner, og Norge bliver Microsofts første datacenter region i Norden.

Det norske medier oplyser, at datacentrene i Oslo og Stavanger kommer til at udgøre hver sin region, der bliver benævnt Norge Vest og Norge Øst.

Danmark har gennem de seneste år haft held til at tiltrække datacenter fra Apple, Google og Facebook, mens Amazon senest har valgt at oprette en svensk datacenter-region.

Lena Lundgren oplyser dog ifølge Digi.no, at Microsoft ser et større potentiale i Norge end Sverige.

”Vi investerer i Norge, fordi Microsoft har en vanvittig tro på, at Norge vil gøre mere for digitaliseringen,” siger hun ifølge det norske medie.

Læs også: Her er Amazons datacenter-planer - og grunden til at Amazon ikke bygger datacentre i Danmark




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Enterprise Architecture Day 2025 - Aarhus: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

27. marts 2025 | Læs mere


SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Er I klar til næste hændelse?

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere