Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Digital bundkarakter til store danske virksomheder i ny international undersøgelse / Ny cybersikkerhedsplan møder skarp kritik / Britiske lufthavne opruster militært efter drone-kaos

Digital bundkarakter til store danske virksomheder i ny international undersøgelse. Ny cybersikkerhedsplan møder skarp kritik. Torben Frigaard køber 20 procent af fynsk it-virksomhed. Ny løsning i 73 kommuner skal varetage udsatte børn og unges behov. Britiske lufthavne opruster militært efter drone-kaos.

Godmorgen her fra Computerworld.

Her får du tirsdagens morgen-briefing med overblikket over dagens it-nyheder.

Vi begynder hos de store danske virksomheder, der skal have gang i en digital boksetræning, hvis de vil gøre sig forhåbninger om at komme op i den tungeste vægtklasse.

Store danske virksomheder får digtal bundkarakter i ny undersøgelse

Blot en procent af store danske virksomheder er at betragte som digitale supersværvægtere.

Så nedslående er meldingen i en ny international undersøgelse fra teknologi-kæmpen Dell.

Samlet har Dell undersøgt 4.600 virksomheder på verdensplan, heraf 100 i den tunge vægtklasse i Danmark, Norge og Sverige.

Resultaterne viser, at Danmark ligger i bunden i forhold til vores naboer i Norden, når det kommer til den mest digitaliserede kategori - digitale frontløbere.

Mens kun en procent af store danske virksomheder er oppe i den tunge vægtklasse, er det tilsvarende tal i Sverige for eksempel seks procent.

Samtidig har hver sjette ingen plan for digital transformation.

Ny cybersikkerhedsplan møder skarp kritik

Danmarks cybersikkerhed skal oprustes, og således lancerede regeringen i går mandag en plan med 68 konkrete initiativer, der skal sikre en række kritiske sektorer bedre mod cyberangreb.

Planen med de 68 initiativer, der er fordelt ud på de seks sektorer tele-, søfart-, energi-, transport-, sundheds- og finanssektoren, har dog fået en hård medfart.

Flere har kritiseret planen og initiativerne for ikke at gribe cybersikkerhed rigtigt an. Nu melder it-forbundet Prosa sig også i det kår.

"Der er en masse ord i dem, men meget lidt handling. De indeholder ikke aktiviteter, men hensigtserklæringer, så vi er ikke kommet meget tættere på, hvad de gerne vil med cybersikkerhed," lyder det fra Niels Bertelsen, formand for Prosa til Information.

Han mener, at cybersikkerhed længe har stået på politikernes dagsorden, og derfor er det også et stort problem, at planen indeholder meget lidt konkret initiativer.

Læs mere om kritikken fra blandt andre IT-Branchen og Peter Kruse her: Regeringens store it-sikkerhedsplan kritiseres fra flere sider for væsentlige mangler: "Det holder ikke"

Torben Frigaard køber 20 procent af fynsk it-virksomhed

Torben Frigaard Rasmussen, der blandt andet har tjent godt på investeringer i robotvirksomheden MIR og regnskabsprogrammet e-conomic, køber 20 procent af online marketingsplatformen Accutics.

Accutics er etableret af Kasper Rasmusen, der tidligere har været ansvarlig for forretningsrapportering hos Momondo.

Den fynske start-up virksomhed leverer en platform, der skal sikre korrekt overvågning af digitale kampagner på tværs af lande, medarbejdere og platforme.

Målsætningen er nu, at Accutics skal levere uden for landets grænser og navnlig i USA.

"Accutics er målrettet de store nationale og internationale virksomheder, så Danmark er et meget lille marked. Nu skal vi have opbygget en international salgsorganisation," lyder det fra Torben Frigaard Rasmussen i en pressemeddelelse.

Vækstfoden bidrager samtidig med fire millioner kroner til nye medarbejdere og internationale vækstplaner.

I 2019 forventer Accutics at ramme en omsætning på 10 milloiner kroner.

Ny løsning i 73 kommuner skal varetage udsatte børn og unges behov

Da socialrådgivere og sagsbehandlere i 73 kommuner efter nytår mødte op på arbejde, var et nyt it-system, kaldet DUBU, udrullet.

Løsningen er ifølge Kombit en markant opgradering og sikrer en optimal it-understøttelse til at varetage udsatte børn og unges behov.

Efter en periode med pilotdrift i tre kommuner blev løsningen sat i drift i de øvrige 70 kommuner 2. januar.

"De første par dage var præget af henholdsvis login- og rettighedsproblemer, som vi stadig arbejder på, men det går den rigtige vej, og vi er i tæt dialog med både leverandører, underleverandører og kommunerne, naturligvis. Det er en vigtig it-løsning for kommunernes sagsbehandlere, så det er essentielt, at løsningen kører stabilt," lyder det fra projektleder Christina Gross Jarnit.

Kombit sendte DUBU i genudbud i 2017, hvor Netcompany vandt og siden har udviklet løsningen sammen med Kombit samt en kommunal følgegruppe.

Løsningen bygger på den socialfaglige systematik “Integrated Children’s System” (ICS).

Britiske lufthavne opruster militært efter drone-kaos

Blot tre dage før jul, 21. december, udbrød der kaos over britisk luftrum som følge af en eller flere droner.

Op mod 1.000 fly i Gatwick blev aflyst eller omdirigeret, og de britiske myndigheder frygtede, at der var tale om sabotage af flytrafikken, hvorfor det engelske forsvar blandt andet hjalp til med at jage dronerne væk.

Episoden for nu Gatwick og Heathrow til at investere i avanceret, militært udstyr, der kan spore og stoppe droner, magen til det, der blev anvendt 21. december.

Det skriver Ekstra Bladet.

Udstyret skal kunne spore og stoppe droner, inden de bliver til fare for lufttrafikken blandt andet ved at ødelægge signalet mellem dronerne og dem, der styrer dem.

Indtil videre er hverken personer eller droner blevet anholdt i forbindelse med sagen.

Læs mere op episoden her: Droner lukker Gatwick lufthavn ned på andet døgn: Over 100.000 passagerer strandet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere