Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Lars Seier stopper som direktør for at fokusere på blockchain-projekt / Eksplosiv vækst i angreb mod IoT-enheder giver gode inve / Danny Lange kritiserer finanssektoren: Udnytter ikke AI / Japansk milliardær slår rekord for flest retweets

Lars Seier stopper som direktør for at fokusere på blockchain-projekt. Eksplosiv vækst i angreb mod IoT-enheder giver gode investeringsmuligheder. Mercedes vil være blandt de bedste til at sætte selvkørende biler i produktion. Danny Lange kritiserer finanssektoren for ikke at udnytte AI. Japansk milliardær slår rekord for flest retweets.

Godmorgen her fra Computerworld.

Her får du ugens første morgen-briefing med overblikket over dagens it-nyheder.

Vi begynder med et direktørskifte hos en pengetank med 2,8 milliarder kroner.

Lars Seier stopper som direktør for at fokusere på blockchain-projekt

Efter 14 år for bordenden trækker Lars Seier Christensen sig som direktør i sit investeringsselskab Seier Capital.

Det skriver Finans her til morgen.

Det sker som konsekvens af Lars Seiers blockchain-projekt Concordium, hvor han er direkte involveret i topledelsen, og som i stigende grad lægger beslag på hans tid.

"Jeg koncentrerer mig personligt stadig mere om det ambitiøse Concordium blockchain-projekt i mindst de næste 12-24 måneder og frigør med disse ændringer mere tid til mit arbejde som bestyrelsesformand for Concordium Foundation i Schweiz," skriver Lars Seier Christensen i en mail til Finans.

Han har ind til videre skudt et trecifret millionbeløb i projektet.

Fremover vil Lars Seier også bruge mere tid på sine udenlandske investeringer.

Det kan du læse mere om i et stort interview med Computerworld: Lars Seier investerer millioner i Silicon Valley-iværksættere: "Håbet er jo, at der er en enkelt Uber, Dropbox eller AirBnb i mellem"

Ny direktør i selskabet er Jørgen Hauglund, der tidligere har været ansat i Saxo Bank, mens advokaten John Korsø Jensen indtræder som ny bestyrelsesformand.

Seier Capital har i dag en egenkapital på 2,8 milliarder kroner.

Eksplosiv vækst i angreb mod IoT-enheder giver gode investeringsmuligheder

I takt med at snart sagt alle vores enheder bliver koblet op på internettet, holder hackere og cyberkriminelle sig ikke tilbage fra også at finde svagheder i dem.

Sådanne typer angreb er nemlig vokset eksplosivt.

"Angreb på Internet of Things er steget med 600 procent det seneste år," siger investeringsstrateg Lars Skovgaard Andersen hos Danske Bank til Børsen i morgenens avis.

Ifølge Danske Bank er der tale om et næsten eksponentielt stigende behov for it-sikkerhed, og er man på udkig efter en god investering, så kan it-sikkerhed være et oplagt område.

Lars Skovgaard Andersen fortæller, at netop it-sikkerhed er hans ynglingsundersektor inden for it, på grund af de enorme cybertrusler, samfundet og virksomhederne står over for.

Mercedes vil være blandt de bedste til at sætte selvkørende biler i produktion

Mercedes Benz har høje ambitioner for sine biler, der skal proppes med selvkørende teknologi, når udviklingen er nået et køredygtigt stadie.

Det tyske bilmærke, der hører under Daimler AG, vil være en af de bedste spillere til at udnytte teknologien i stor skala, når den er klar.

"Vi er nødt til at være blandt top-to spillere, der er i en position til at udbrede teknologien og bringe den i serieproduktion," siger en direktør hos Mercedes til det tyske medie Welt am Sonntag.

Det skriver Reuters.

Daimler AG er efter antal solgte biler ifølge Wikipedia den 13. største bilfabrikant og den næststørste lastbilsfabrikant i verden.

Det er lige nu Googles Waymo, der ifølge Reuters har gemmeført flest testkilometer med selvkørende prototypebiler.

Danny Lange kritiserer finanssektoren: Bruger slet ikke nok AI

Få sektorer har så gode muligheder for at drage nytte af kunstig intelligens som den finansielle. Men trods de enorme bunker data, som bankerne har adgang til, sker der ikke rigtig noget.

Sådan lyder kritikken fra den danske programmør og AI-guru, Danny Lange, som Finans har interviewet:

"Min bank (i USA, red .) foreslår altid noget irrelevant til mig. Når der står mange penge på kontoen, foreslår de en kassekredit. Og i går fik jeg tre breve fra samme forsikringsselskab om bilforsikring. Hvorfor bruger de ikke kunstig intelligens til at give mig relevante tilbud? Jeg tror, at det skyldes konservatisme," siger Danny Lange, vicepræsident for machine learning og AI hos Unity Technologies, til Finans.

Han opfordrer bankerne til at tænke i nye muligheder med henvisning til blandt andet Amazon og Ubers tilgang til ny teknologi, hvor han tidligere har været ansat.

Det er især de stor bunker data, som Danny Lange, undrer sig over ikke bliver anvendt mere i finanssektoren, end de efter hans mening gør i dag.

Læs også: Google og Unity indgår partnerskab om kunstig intelligens

Japansk milliardær slår rekord for flest retweets

Den japanske milliardær, Yusaku Maezawa, har allerede en imponerende samling af dyre objekter som Picasso-malerier, superbiler og en billet til månen med Elon Musks raket.

Nu kan han tilføje et af verdens mest populære tweets.

Grundlæggeren af Japans næststørste shoppingside, Zozo Inc., har udlovet 100 millioner yen, omkring 6 millioner kroner, til 100 heldige personer, som har delt hans tweet. Det har 3.8 millioner brugere ind til videre gjort, hvilket gør det til det mest retweetede nogensinde.

Det skriver Bloomberg.

Japanerens tweet består ud over en tekst, om at man kan vinde penge ved at retweete posten, af et billede af en raket med en mand oven på, mens månen toner i baggrunden, som i filmplakaten fra ET. Det har også fået mere end 1 million likes.

Den tidligere rekord for flest retweets lød på 3.58 millioner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere