Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Vild omsætningsvækst for robotsuccesen MIR fra Fyn / Læsterlige klø til B&O på aktiemarkedet / KMD skal bygge datawarehouse for Divisionsforeningen

Morgen-briefing: Vild omsætningsvækst for robotsuccesen MIR fra Fyn / Læsterlige klø til B&O på aktiemarkedet / KMD skal bygge datawarehouse for Divisionsforeningen / Dansk konsulenthus har ansat Talent Aqusition Manager og hyrer på livet løs / Amazon begår kæmpebrøler og sender private lydoptagelser til forkert modtager

Godmorgen og velkommen til den sidste morgenbriefing fra Computerworld i 2018. På vegne af alle briefingskribenterne ønsker jeg læserne en god jul og godt nytår. Vi håber, du har lyst til at læse med i 2019.

Vild omsætningsvækst for robotsuccesen MIR fra Fyn

Fynske Mobile Industrial Robots - også kaldet MIR - oplever heftig omsætningsvækst, som også ser ud til at vokse i 2019, skriver Børsen.

Omsætningen lander på 200 millioner kroner i 2018 mod 75 millioner i 2017. Virksomheden regner med, at omsætningen vil vokse til 400 millioner kroner i 2019.

Ifølge selskabet er det et udtryk for, at de potentielle kunder har afprøvet teknologien med positivt resultat og nu køber større flåder af selskabets robotter til intern logistik - typisk i industrien.

Læsterlige klø til B&O på aktiemarkedet

Det går rigtig skidt på alverdens aktiemarkeder for tiden, og i går sluttede det rigtig skidt for danske B&O. Aktien faldt 34 procent i værdi svarende til halvanden milliard kroner. Det sker oven på skuffende udmeldinger fra selskabet om den forventede udvikling.

Også producenten af headsets og høreapparater GN Store Nord fik kursklø, skriver DR Nyheder. Årsagerne til den negative udvikling på de europæiske atiemarkeder er blandt andet brexit-uroen, handelskrigen mellem USA og Kina og skuffende renteudmeldinger fra den amerikanske nationalbank.

KMD skal bygge datawarehouse for Divisionsforeningen

KMD, der rygtes solgt inden for den nærmeste fremtid, skal bygge et datawarehouse for Divisionsforeningen. Det vil give klubberne mulighed for at opbevare og kategorisere data fra dansk fodbolds øverste rækker.

“Med det nye datawarehouse får de danske klubber bedre muligheder for at gøre data til en del af den daglige træning og udviklingen af fodbolden. Målet er at give klubber, trænere og spillere nye redskaber til at udvikle spillet. Det kan eksempelvis være adgang til avanceret statistik fordelt over flere sæsoner og modstandere. Det håber vi, kan give dansk elitefodbold et ekstra skub fremad på internationalt niveau, siger siger Claus Thomsen, direktør i divisionsforeningen i en pressemeddelelse.

Der er tale om en Microsoft cloud-løsning baseret på Azure.

Dansk konsulenthus har ansat Talent Aqusition Manager og hyrer på livet løs

Software- og rådgivningsvirksomheden Commentor, der vandt Computerworld Top 100 i 2015, har gang i forretningen og har i år øget medarbejderstaben med 30 procent. Alene i afdelingen i Glostrup er antallet vokset med 60 procent fra 18 til 29 medarbejdere, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Omsætningen voksede 20 procent fra 2016 til 2017, og væksten er fulgt med ind i 2018, fortæller selskabet i en pressemeddelelse. For at sikre, at Commentor hyrer de rigtige medarbejdere, der passer ind i kulturen og strategien, har selskabet ansat en såkaldt Talent Aqusition Manager.

Amazon begår kæmpebrøler og sender private lydoptagelser til forkert modtager

Amazons smarthøjttalere kan sammen med stemmestyringsassistenten Alexa gøre dit hjem til et rigtigt smarthome, men en bestemt feature har nu givet alvorligt bagslag for Amazon, skriver DR Nyheder.

En af de mulige funktioner er angiveligt, at systemet kan foretage optagelser af,hvad der sker i det rum, hvor højttaleren er placeret. Den mulighed har en ikke nærmere beskrevet Amazon-kunde flittigt benyttet sig af og har lagret ikke færre end cirka 1.700 lydfiler hos Amazon.

Desværre havnede de mange lydfiler hos en helt anden kunde i Tyskland, som havde bedt om at få en fil med de data, Amazon havde om vedkommnende.

Amazon kalder sagen en beklagelig, menneskelig fejl. Amazon var via lydfilerne i stand til at identificere den rette ejermand, hans bopæl og navnet på hans kæreste.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere