Artikel top billede

Morgen-briefing: Konsulenthus vinder udbud til 100 millioner kroner / Microsoft klar med retningslinjer for brug af ansigtsgenkendelse / Uber på vej mod børsen i USA / Kina kræver Huawei-CFO løsladt omgående

Konsulenthuset Globeteam vinder udbud til 100 millioner kroner. Microsoft er klar med retningslinjer for brug af ansigtsgenkendelse. Uber er på vej mod børsnotering i USA og så kræver Kina arresteret Huawei-CFO løsladt omgående

Godmorgen og velkommen til en ny uge. Her får du ugens første hurtige it-nyhedsoverblik fra Computerworld.

Konsulenthus vinder udbud til 100 millioner kroner

Konsulenthuset Globeteam har vundet muligheden for fortsat at levere it-konsulentbistand til Danmarks Miljøportal.

Efter en flere måneder lang udbudsproces er Globeteam blevet valgt til at hjælpe portalen, der har i alt 22 it-systemer og 100.000 brugere.

"Vi er enormt glade for igen at være blevet valgt af Danmarks Miljøportal. Med den nye rammekontrakt udvider vi vores i forvejen tætte samarbejde," siger Kristian Lykke, som er partner i Globeteam i en pressemeddelelse.

Som det fremgår af udtalelsen, er der tale om en fortsættelse af et samarbejde mellem Globeteam og Danmarks Miljøportal. Det tidligere samarbejde bygger på, at Globeteam sidste år vandt et andet stort udbud, der drejede sig om, at reducere tidsforbruget og udviklingsomkostningerne.

Den nye aftale har derimod fokus på drift, test, udvikling og vedligehold af systemerne og gælder i fire år.

Læs mere her: Her er de konsulenthuse, der præsterer bedst lige nu: Se, om din virksomhed er med på listen med årets 65 vækstkometer

Microsoft klar med retningslinjer for brug af ansigtsgenkendelse

En af tech-universets helt store spillere, Microsoft, sætter nu alle sejl til i bestræbelserne på at få udarbejdet en form for kodeks for brugen af teknologi til ansigtsgodkendelse.

Det skriver Microsoft selv i et blogindlæg.

Teknologien indeholder store muligheder, men hos giganten fra Redmont er man også bekrymret for, at teknologien kan misbruges. Derfor har virksomheden de seneste seks måneder høstet en masse input og er nu parat med et kodeks bestående af seks bud. Seks bud der gælder for Microsoft selv, men som Microsoft også har til hensigt at få regeringer og andre virksomheder til at tilslutte sig.

"Vi mener, at det er vigtigt, at regeringer i 2019 begynder at vedtage love, der kan regulere den her teknologi," står der i blogindlægget, og Microsoft skriver videre: "Med mindre vi handler nu, risikerer vi at vågne op om fem år og se, at ansigtsgenkendelsesservices er udbredt på en måde, der forværrer samfundsmæssige problemer."

De seks bud er:

  1. Fairness
  2. Transparens
  3. Ansvarlighed
  4. Antidiskrimination
  5. Meddelelser og samtykke
  6. Lovlig overvågning
Læs mere her: Microsoft smider håndklædet i ringen: Vil lukke Microsoft Edge og bygge ny open source-browser i Windows 10

Uber på vej mod børsen i USA

Den omdiskuterede kørselstjeneste Uber sætter nu for alvor kurs mod børsen i USA.

Det skriver Børsen.

Virksomheden skulle have udfyldt en række papirer og formularer, der altså officielt flytter virksomheden tættere på en notering.

Faktisk er det planen, at Uber-aktier allerede skal kunne handles i første kvartal næste år, hvilket lægger op til en lynnotering. Det forventes, at en børsnotering af Uber vil give virksomheden en markedsværdi på mere end 100 milliarder kroner.

For blot et par måneder siden skrev flere medier, at Uber nu havde retning mod en børsnotering, men med den seneste registrering, ser det ud til, at den omdiskuterede virksomhed altså skal ringe med klokken og sætte gang i salget af aktier indenfor kort tid.

Hverken Uber eller nogle af de banker, virksomheden siges at samarbejde med, bekræfter historien.

Læs om en anden kæmpe børsnotering her: En af verdenshistoriens største tech-børsnoteringer på vej

Kina kræver Huawei-CFO løsladt omgående

Sagaen om den kinesiske CFO for Huawei, der sidder arresteret i Canada på foranledning af USA, har fået skrevet et nyt kapitel.

Nu kræver de kinesiske myndigheder nemlig Meng Wanzhou løsladt omgående og truer med alvorlige konsekvenser. Kineserne har desuden indkaldt USA's ambassadør til Kina til et møde.

Det skriver Wall Street Journal og CNN.

Der er for tiden meget snak om den kinesiske virksomhed, der løbende er under mistanke for at kunne blive brugt som spionageværktøj af den kinesiske regering. Der foreligger dog ikke bevis for, at det er tilfældet.

Den 46-årige CFO menes at have hjulpet virksomheden med at omgå amerikanske sanktioner mod Iran ved ikke at give retvisende oplysninger til nogle finansielle institutioner.

Læs mere om Huawei her: Huawei er på danske ‘sikkerhedsmyndighedernes radar’




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere