Artikel top billede

Android 5G-telefoner er lige på trapperne … i USA: Her er, hvad vi ved

“Vi er nu kun måneder fra lancering af 5G”, lyder det fra verdens største chipproducent, amerikanske Qualcomm. Selskabet har netop sendt 5G-chippen Snapdragon 855 i handlen, og de første smartphones med chippen i maven kommer på markedet i USA inden sommerferien.

De lynhurtige 5G-mobilnetværk og tilhørende telefoner er lige rundt om hjørnet for de amerikanske forbrugere, hvis man skal tro verdens største producent af mobilchips, amerikanske Qualcomm.

Selskabet er i fuld sving med dets årlige tredages Snapdragon Technology Summit, og allerede på førstedagen sagde topchefen Christian Amon ifølge Cnet, at “vi er nu kun måneder fra lanceringen af 5G”.

Qualcomm har netop lanceret den chip, der vil sidde inde i maven på de første Android 5G-telefoner, der bliver sendt på markedet i USA i første halvdel af 2019. Snapdragon 855 er navnet.

En prototype

Ifølge Cnet havde Christian Amon en prototype af en telefon med på scenen, som var forbundet til et 5G-netværk, som Verizon og AT&T havde etableret i konferencecenteret.

Cnet rapporterer desuden, at Samsung var til stede med en 5G-prototype, som Samsung lovede vil blive lanceret af Verizon og AT&T i første halvdel af 2019.

5G-etui til Motorola Z3

Motorola viste på konferencen et 5G-etui til en Motorola Moto Z3, som kan gøre 4G-telefonen til en 5G-ditto med et klik.

Etuiet har indbygget Snapdragon 855 og batteri.

Du kan se en demo af det herunder:

5G-modellen fra OnePlus bliver væsentlig dyrere en 4G-modellen

Kinesiske OnePlus kommer også med en 5G-model, har selskabet netop fortalt på konferencen.

OnePlus arbejder parallelt på en nye 4G-telefoner, og OnePlus’ CEO Pete Lau siger til The Verge, at 5G-telefonen formentlig vil blive 200-300 dollar dyrere (cirka 1.300 kroner til cirka 2.000 kroner).

Det bliver dog nok ikke normalbilledet, at 5G-telefoner bliver så meget dyrere.

Qualcomms topchef, Christian Amon, siger til The Verge, at han har set mere aggressive prissætninger end den, OnePlus opererer med.

Masser af telefoner på vej med 5G-chips

Kinesiske Xiaomi fortalte i september, at selskabet har en Mi Mix 3 under opsejling med 5G-muskler.

Tilbage i august i år erklærede koreanske LG ifølge ZDNet, at selskabet i foråret lancerer en 5G-telefon sammen med det amerikanske teleselskab Sprint, som åbner et 5G-netværk i føste halvdel af 2019.

Og i juli kunne T3 fortælle, at Sony har en 5G-Experia-model i støbeskeen, som skal konkurrere direkte med Samsungs 5G-model kaldet S10.

Huawei er også på trapperne med en eller flere 5G-telefoner. Ifølge T3 kommer der enten en 5G-model i Huaweis P-serie i marts eller en Huawei Mate-model med 5G-kræfter i oktober.

T3 skriver også, at kinesiske Oppo efter alt at dømme har en 5G-model klar i marts eller april.

Kinesiske Honor har også en 5G-model på vej, som måske allerede bliver lanceret til CES-messen i Las Vegas i januar, fortæller T3.

Apple er raget uklar med Qualcomm og satser i stedet på et samarbejde med Intel. En ny 5G-iPhone er sandsynligvis derfor først klar i 2020.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Enterprise Architecture Day 2025 - Aarhus: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

27. marts 2025 | Læs mere


SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Er I klar til næste hændelse?

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere