Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Festina Finance er årets Gazelle-virksomhed / Alle KMD-ansatte får betalt adgang til antistress-app af pensionsselskab / Huawei-stifters datter arresteret i Canada og bliver udleveret til USA

Morgen-briefing: Festina Finance er årets Gazelle-virksomhed / Alle KMD-ansatte får betalt adgang til antistress-app af pensionsselskab / Huawei-stifters datter arresteret i Canada og bliver udleveret til USA / Kinesisk e-handelsgigant åbner center i Belgien / YouSee og Netflix udvider samarbejdet / Googles selvkørende taxa-tjeneste Waymo kører nu på gaderne i Phoenix / Uber planlægger comeback med selvkørende biler

Mornings fra den fremskudte lyttepost på Amager. Her det hurtige it-nyhedsoverblik fra Computerworld.

Festina Finance er årets Gazelle-virksomhed

It-virksomheden Festina Finance, der producerer software til banksektoren, løb med titlen som årets Gazelle-virksomhed kåret af dagbladet Børsen.

Selskabet, der også opnåede en meget fin placering i Computerworld Top 100 i september, har haft en vækst i bruttofortjenesten fra 979.000 kroner i 2014 til 47,5 millioner kroner i 2017. Det svarer til en vækst på 4.750 procent.

På en tredieplads finder man madportalen Hungry.dk, der har haft en vækst på 1.634 procent siden 2014.

Alle KMD-ansatte får betalt adgang til antistress-app af pensionsselskab

Alle 3.000 ansatte i KMD får nu adgang til at bruge antistress-appen Kompis, som har vist sit værd i et pilotforløb hos KMD i Odense, skriver Børsen.

Det er pensionsselskabet Sampension, der betaler gildet. Målet er at standse en kraftig stigning i stressrelaterede udgifter, der nu udgør et trecifret millionbeløb for selskabet.

Huawei-stifters datter arresteret i Canada og bliver udleveret til USA

Meng Wanzhou, Huaweis chief financial officer og næstformand, blev ifølge BBC arresteret i Vancouver 1. december.

USA har begæret hende udleveret. Årsagen er muligvis, at Huawei bliver undersøgt for brud på USA’s sanktioner mod Iran.

Ifølge Huawei kender selskabet meget lidt til anklagerne og er ikke bekendt med, at Meng Wanzhou skulle have gjort noget forkert.

Hun skal nu for retten i Canada på fredag. Retten har nedlagt forbud mod offentliggørelse af detaljer om anklagerne på Meng Wanzhous anmodning.

Kinesisk e-handelsgigant åbner center i Belgien

Den kæmpemæssige e-handelsplads Alibaba skal hjælpe belgiske virksomheder med at få gang i eksporten, skriver Børsen.

Alibaba har indgået et samarbejde med den Belgiske regering om at etablere et e-handelscenter i Liege.

Belgien har som det første europæiske land meldt sig ind i Alibaba-stifteren Jack Mas initiativ kaldet eWTP.

YouSee og Netflix udvider samarbejdet

Netflix er nu en del af YouSee’s Bland Selv-univers, hvor tv-kunderne selv blander tv-kanaler og streamingtjenester i en skræddersyet og fleksibel pakke, meddeler YouSee.

Ifølge Ritzau er netop Netflix hovedårsagen til, at YouSee har oplevet en massiv kundeflugt. Alene i 2018 skal 61.000 kunder have opsagt deres abonnement. Det nye samarbejdet skal derfor ses som et forsøg på at vende udviklingen.

Googles selvkørende taxa-tjeneste Waymo kører nu på gaderne i Phoenix

Efter at have arbejdet på at virkeliggøre selvkørende biler i årevis, er Google-ejeren Alphabets selskab Waymo nu nået til en milepæl, skriver The Verge.

Siden igår har Waymo tilbudt en selvkørende taxatjeneste i fire forstæder til den amerikanske storby Phoenix i Arizona.

Man skal dog være optaget i en særlig klub kaldet Early Riders med kun 400 medlemmer for at benytte tjenesten. Hvornår tjeneste bliver åbnet for flere brugere, er uklart.

Uber planlægger comeback med selvkørende biler

Ubers selvkørende bil-satsning led et betydeligt og tragisk nederlag for ni måneder siden i Arizona, da en af selskabets biler påkørte og dræbte en fodgænger. Programmet blev stoppet øjeblikkeligt, men nu planlægger Uber et comeback på et mere beskedent niveau, skriver Reuters.

Uber vil foreløbig sende en håndfuld biler på gaden i Pittsburgh, som skal køre mellem to af Ubers kontoradresser.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere