Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Dansk cykelproducent lancerer el-bil / Advokater bliver udkonkurreret af kunstig intelligens / Samsung undskylder til kraftramte medarbejdere

Dansk cykelproducent lancerer el-bil. Advokater bliver udkonkurreret af kunstig intelligens. Samsung undskylder til kraftramte medarbejdere. LinkedIn overtræder GDPR ved at bruge 18 millioner e-mails på 'ikke-brugere'. Google-formand: Enhver der arbejder i Kina må gå på kompromis med nogle af sine kerneværdier

Godmorgen fra Computerworld. Her får du ugens første morgen-brefing med overblikket over dagens it-nyheder.

Dansk cykelproducent lancerer el-bil

Markedet for danske el-biler kan være på vej tilbage efter, at den ikoniske ellert i midten af 80’erne skuffede alle forventninger i Bella Centeret.

Det danske cykelmærke Biomega lancerer nemlig nu sin første el-bil.

Det skriver magasinet Dezeen, der beskriver bilens design som klassisk skandinavisk.

El-bilen er virksomhedens første firehjulet produkt, der ellers udelukkende har fokuseret på el-cykler indtil lanceringen af den nye el-bil.

Bag det tilsyneladende skandinaviske design står også en af Danmarks mest kendte arkitekter nemlig Bjarke Ingels firma BIG.

Advokater bliver udkonkurreret af kunstig intelligens

Advokater kan ikke følge med i konkurrencen mod kunstig intelligens. De bliver slået både når det gælder præcision og hastighed.

Det skriver erhvervsmediet Finans.

Ifølge en ny rapport har en række advokatfirmaer som Goldman Sachs, Cisco og Alston & Bird gennemgået fem forskellige fortrolighedserklæringer, der alle indeholdt en række fejl.

Her fremgik det, at systemerne der gennemgik rapporterne med kunstig intelligens havde en præcision på 94 procent, mens advokaterne lå på 85 procent i gennemsnit.

Det samme billede så man, når det handleder om hastigheden. Her var AI-systemerne, måske ikke overraskende, kun 26 sekunder om at gennemgå erklæringerne, mens advokaterne skulle bruge 92 minutter i gennemsnit.

Ifølge erhvervsavisen viser en rapport fra McKinsey, at omkring en fjerdel af det arbejde som advokater i dag laver kan automatiseres.

Samsung undskylder til kræftramte medarbejdere

En rapport har afsløret at medarbejdere på en af elektronik-gigantens chip-fabrikker er blevet udsat for giftstoffer, der har givet medarbejderne kræft.

Det skriver avisen The Telegraph.

“Vi underskylder dybt til de medarbejdere der har lidt af sygdom og deres familier. Vi har ikke sikret sundhedsforanstaltningerne ordenligt på vores LCD fabrikker,” lyder det fra Kim Ki-nam der er chef for de berørte fabrikker.

Det sydkoreanske selskab bliver anklaget for at op imod 320 tidligere medarbejdere er blevet syge efter at have været i kontakt med giftstoffer fra fabrikkerne.

LinkedIn overtræder GDPR ved at bruge 18 millioner e-mails på 'ikke-brugere'

Det social medie LinkedIn er kommet på kant med den europæiske databeskyttelsesforordning GDPR.

Virksomheden har nemlig brugt intet mindre en 18 millioner e-mailadresser på såkaldte 'ikke-brugere' af netværket.

Det skriver Techcrunch.

e-mail adresserne er blevet brugt til at målrette annoncerne på Facebook, men det er altså i strid med GDPR, vurderer den irske databeskyttelsesmyndighed i en rapport.

Sagen kom frem efter at en person havde klaget i 2017 over LinkedIns metoder overfor personer der ikke var brugere af platformen.

LinkedIn er ejet af Microsoft og har ifølge Techcrunch omkring 600 millioner brugere.

Google-formand: Enhver der arbejder i Kina må gå på kompromis med nogle af sine kerneværdier

Bestyrelsesformanden for moderselskabet bag Google, John Hennessy, er ikke sikker på om det vil gavne selskabet at udvikle søgemaskine i Kina.

Det skriver Bloomberg.

I et interview med det amerikanske erhvervsmedie fortæller formanden for Alphabet, at alle må indgå kompromiser, hvis man vil arbejde i Kina.

“Enhver der arbejder i Kina må gå på kompromis med nogle af deres kerneværdier,” siger bestyrelsesformanden for Alphabet i et interview med erhvervsmediet Bloomberg.

Svaret kom fra John Hennessy efter at være blevet spurgt, om han forventer at Google kan udvidde sin forretning i Kina.

Den amerikanske søgemaskine-gigant skal udvikle en ny søgemaskine i Kina, der tager højde for landets strenge censur-krav. Det har skabt stor kritik blandt andet fra Googles egne medarbejdere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere