Artikel top billede

Foto: Sen Chang, CC BY 2.0

Efter stort opgør med Larry Ellison: Topchef forlader Oracle og får ny toppost hos Google

Thomas Kurian, der i september brød med Oracle efter 22 år, bliver ny topchef for Google Cloud.

Den 51-årige Thomas Kurian, der gennem 22 år, har bestredet forskellige fremtrædende poster hos Oracle, bliver ny global cloud-boss for Google.

Her erstatter han Diane Greene, der i januar træder tilbage som topchef for Google Cloud.

Hun har været Googles cloud-chef siden december 2015.

Det skriver Business Insider.

Thomas Kurian har i flere år været kendt som Oracle-stifter Larry Ellisons højre hånd og har tidligere været nævnt som Ellisons mulige afløser.

Det kan du læse mere om her: Larry Ellison har netop rundet 70 år - hvem skal afløse ham, når han er væk?

Han har senest fungeret som Oracles globale cloud-boss og øverste chef for produktudvikling frem til september, hvor han sagde op i Oracle efter et større opgør med Larry Ellison.

Læs også: Dansk chef vil ændre Oracles tilgang til kunderne: "Vi har ikke haft problemer med teknologien. Vores problem har været vores image. Vi har ikke altid haft en ydmyg tilgang til tingene"

Uenig med Larry Ellison om Oracles cloud-strategi

Ifølge Bloomberg var uoverenstemmelserne mellem Thomas Kurian og Larry Ellison centreret omkring Oracles fremtidige Cloud-strategi.

Thomas Kurian ønskede angiveligt, at dele af Oracles software skulle være i stand til at blive kørt via skyen fra større udbydere som eksempelvis Amazon Web Services (AWS) eller Microsoft Azure - en strategi som er kendt fra Microsofts topchef Satya Nadella.

Læs også: 74-årige Larry Ellison i sit es i nat: Løfter sløret for ny cloud-satsning som er 'umulig at penetrere' - og giver AWS en omgang tæv

Det fik angiveligt Larry Ellisson, der er kendt som en stærk modstander af Amazon, til at se rødt.

Nu bliver Thomas Kurians primære opgave hos Google at skulle mindske gabet på det globale cloud-marked til Microsoft Azure og AWS.

Det kan du læse mere om her: Se tallene: Så stor en del af det globale it-marked er flyttet til skyen i 2022




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Enterprise Architecture Day 2025 - Aarhus: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

27. marts 2025 | Læs mere


SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Er I klar til næste hændelse?

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere