Tendensen de seneste par år har været, at forsøge at klemme stadigt større skærme ned i vores lomme-kompagnoner.
Den trend møder nu en forhindring i takt med, at hele frontpartiet nu er domineret af skærm.
For at kunne fortsætte den trend, skal smartphonen gentænkes.
Det bliver den i denne uge, hvor to smartphone-producenter har fremvist funktionsdygtige prototyper på mobiltelefoner med folde skærm.
Først med konceptet blev den hidtil ukendte kinesiske mobilproducent Royole, som præsenterede enheden ’FlexPai’, som vikler en foldbar skærm over både fronten og bagsiden af telefonen.
Læs alt om FlexPai her: Her er klodens første foldbare smartphone
Senere på ugen blev det tech-giganten Samsungs tur til at løfte sløret for deres koncept, hvor der her blevet sastet på enheden ’Infinity Flex’.
Her byder Samsung ikke bare på en, men to displays. En sædvanlig smartphone-skærm og en indvendig foldud-skærm som forvandler enheden til en 7,3” tablet.
Begge fremviste enheder er fortsat i udviklingsstadiet, men det forlyder at Royole vil have en betaversion af sin enhed klar til salg i december, mens Samsung vil løfte sløret for en kommerciel enhed en gang i det nye år.
Læs også: Samsung løfter sløret for selskabets første foldbare smartphone: Se den i aktion her
2019 kan ydermere vise sig at blive en skelsættende år for teknologien, for andre mobilproducenter som LG og Huawei rygtes at være i færd med deres egne bud på noget smartphone-origami.
Kerne-kapløb i serverrummene
I en helt anden lejr, navnlig det for servere og arbejdstationer ulmer et helt andet kapløb mellem ærkerivalerne Intel og AMD.
Mandag kunne Intel løfte sløret for hvad der skulle blive den ypperste processor fra selskabet i det kommende kalenderår – en 48-kernet Cascade Lake AP processor.
Der skulle dog ikke gå længe før AMD havde et modtræk, skriver the Register.
Tirsdag kunne AMD detaljere planerne for sin anden generation af deres Epyc-server processorer, kendt som ’Rome’-platformen.
Her overbyder AMD sin konkurrent med en model med op til 64-kerner ombord. Dertil kommer en mere avanceret procesteknologi på 7nm, mod Intels 14nm.
Læs også: Test af AMD’s brutale 32 kernede processor: Kan de mange kræfter overhovedet tøjles?
Harley-Davidson med strøm i
Kan en Harley-motorcykel bygges uden en en dunkende tocylindret motor i maskinrummet? Det tror selskabet selv, ved denne uge at løfte sløret for deres første eldrevne køretøj nogensinde.
Ved Milan Motorcycle messen kunne Harley-Davidson præsentere sin fuldt elektriske motorcykel ’LiveWire’ til salgsdebut en gang i 2019. Det skriver The Verge.
Designmæssigt trækker Harley’en både på moderne og klassiske elementer, mens der performancemæssigt, stødes på både de fordele og ulemper som el-drevne køretøjer besidder.
Accelerationen fra 0 til 100 km/t er mere end vaks og klares på under fire sekunder, mens der derimod vil være kortere tid mellem hvert pitstop med en rækkevidde på knap 90 km i ’economy mode’.