Artikel top billede

Netop præsenteret: Apples første nye MacBook Air i otte år er bygget af genbrugsmaterialer

Netop præsenteret: Apples splinternye retina Macbook Air er billigere og lettere end nogen anden MacBook i line-uppet. Og nu består den af ren genbrugsaluminium.

Det er en gammel traver, som Apple nu får afløst med sin nye MacBook.

Den nuværende Apple Macbook Air stammer helt tilbage til 2010, hvilket egentlig svarer til flere menneskealdre i tech-verdenen.

Selve indmaden i den afgående MacBook Air stammer tilbage til 2015.

En opdatering var tiltrængt, og den løfter Apple sløret for med en ny Mac: Den nye Macbook Air med retina-skærm, som selskabet netop har præsenteret.

Den nye Air ser ud til at leve op til den årtier lange tradition for lang driftstid pakket ned i et let, elegant og slankt ydre.

Se også: Her er de tre nye iPhones: Apple har netop præsenteret to frække topmodeller samt en helt ny "folketelefon"

Firedobbel opløsning og slankere ydre

Apples spritnye Macbook Air er som sin forgænger støbt i et enkelt stykke aluminium, men i denne ombæring er det ren genbrugsaluminium, der er arbejdet med.

Rent funktionelt vil den dog ligne sine øvrige Mac-kolleger på en prik. Her bliver der tre farver at vælge i mellem: Sølv, space grey og guld.

Pakken er slanket til en profil på 15,6 mm, mens maskinen nu fylder 17 procent mindre end før. Køkkenvægten siger nu 1,24 kilo – mere end 100 gram lettere end forgængeren.

Som forventet er skærmens opløsning løftet til det Apple kalder ’retina’ – med fire gange så mange pixels er de enkelte pixels små, at de næsten forsvinder.

Kanten omkring det 13,3 tommer store display er samtidig slanket, så modellen fylder markant mindre.

Tastaturet er 3. generations baggrundsbelyst butterfly-setup som i Apples nyeste Pro Macbooks. Enheden er samtidig sikret med Apple Touch-ID fingeraftrykslæser ved tastaturet.

Touchpad’en er vokset med 20 procent i areal og med Force-touch freedback.

Lyden får også en opgradering: 25 procent højere lydstyrke og dobbelt så meget bas.

Portmæssigt er det to USB-C porte med Thunderbolt 3 hastigheder, der sørger for tilslutning af tilbehør og strømforsyning.

Læs også: To populære, men aldrende, Apple-produkter bliver omsider opdateret til efteråret

Nye konfigurationer

Macbook Air med retina-skærm er ekviperet med en 8. generation Core i5 dual-core processor fra Intel assisteret af op til 16GB RAM op til 1,5 TB PCI-e SSD.

Samtidig lover Apple også op til 12 timers web-browsing eller 13 timers videoafspilning.

Debutprisen lyder på 10.499 kroner for billigste konfiguration med 128GB lagerplads, mend 256GB varianten løber op i 12.299 kroner.

Macbook Air kan forudbestilles fra i dag med salgsdebut i næste uge.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere