Artikel top billede

Særligt nøjagtige referencestationer gør det muligt at bestemme ens placering med en centimeters nøjagtighed. (Grafik: DTU)

Splinternyt GPS-alternativ debuterer i Aarhus: Nyt positioneringssystem kan zoome helt ned til en enkel centimeter

I dag går Aarhus' avancerede alternativ til GPS i luften. Aarhus-systemets præcision er mange gange højere end GPS-systemet. Det baner vejen for selvkørende biler, bud-droner og meget andet.

Det vil kræve præcise positionsdata at komme omkring i fremtidens smartbyer. Selvkørende biler, automatiserede skraldebiler, bud-droner og en stribe andre tjenester kræver at vide præcis, hvor de er i bybilledet.

Det kan de ikke med dagens GPS-system, som alene kan levere få meters nøjagtighed.

Men det vil de kunne fra i dag i og omkring Aarhus, hvor positioneringssystemet TAPAS (Testbed i Aarhus for Præcisionspositionering af Autonome Systemer) går i luften.

I samspil med data fra det amerikanske GPS-satellitter, de nye europæiske Galileo satellitter og 11 dedikerede referencestationer, kan der nu positioneres enheder med ned til en enkel centimeters nøjagtigheder.

Og det gælder også, mens de er i bevægelse.

Læs også: I 2018 bliver GPS'en i din telefon super-præcis

Systemet bliver tilgængeligt for både virksomheder og myndigheder, så disse kan afprøve nye services og produkter.

”Det her får enorm betydning for udviklingen af fremtidens samfund, ikke bare i Danmark. Med TAPAS-projektet sikrer vi, at Danmark er på forkant med udviklingen af super-præcis positionering via satellitter.

På sigt kan virksomheder og myndigheder bruge teknologien, så de kan udvikle og teste nye produkter og services. Jeg ser enorme potentialer, som i sidste ende kommer den enkelte borger til gode,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

I Frederiksberg Kommune har Galileo-systemet sammen med referencestationer været i brug siden 2017, hvor nøjagtigheder ned til tre centimeter har bidraget til, at vejarbejder kan udføres op til 40 procent hurtigere, skriver Ingeniøren.

Aarhus som smart-by

TAPAS-projektet er udviklet af DTU Space og er skabt i tråd med Aarhus satsning på smart-city løsninger.

Her sigtes der efter at få digitale teknologier til at løse fremtidens udfordringer på bæredygtige og ressourceeffektive måder.

“TAPAS-projektet giver os muligheder for at tage nogle store skridt fremad i forsøget på at skabe den smarte by. Det er både en god mulighed for at udvikle kommunens opgaveløsning, og vi forventer, at projektet vil tiltrække flere virksomheder, som kan bidrage til udviklingen af Aarhus,” siger Aarhus borgmester Jacob Bundsgaard i en pressemeddelelse.

TAPAS bliver indviet 26. oktober kl. 13.30 ved Aarhus Citylab.

Læs også: Denne teknologi øger præcisionen i din GPS ned til én centimeter




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere