Artikel top billede

Ny dansk cyberenhed klar til at angribe andre stater om et år: Danske cyberangreb kan ramme civile

Det danske forsvar vil i løbet af næste år have en ny cyberenhed under forsvarets efterretningstjeneste, der skal være med helt ude i fronten af NATO-samarbejdet.

En ny cyberenhed vil i løbet af næste år være klar til at angribe andre staters it-systemer.

Enheden skal bestå af it-eksperter og hackere og bliver en del af Forsvarets Efteretningstjeneste (FE).

Det skriver Jyllands-Posten.

Målet bliver, ifølge chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, at lamme militære systemer, mobilnet og elforsyninger.

Læs også: Nyt stort it-sikkerheds-center med 40 ansatte skal snart døgnovervåge Danmark

Lars Findsen erkender dog over for avisen, at cyberangreb også vil ramme civilbefolkningen i andre lande på samme måde som militære angreb i dag.

“Der er i sådanne operationer folk, som kan trække det røde kort og sige nej til en operation, hvis f.eks. de civile skader er for store. Den samme vurdering skal ske, når det gælder cybervåben, hvor der f.eks. kunne være tale om, at hvis man fjerner strømmen til et våbensystem i en by, så ryger strømmen også til tre hospitaler, hvor patienter kan komme til at dø,” siger Lars Findsen til Jyllands-Posten.

CFCS nøjes med at advare

Forsvarets Efterretninsgtjeneste har i dag allerede Center for Cybersikkerhed, der dog har en noget mere pacifistik rolle.

Her overvåger man og advarer om mulige angreb mod dansk infrastruktur eller mod danske virksomheder.

Hos Center for Cybersikkerhed har man også netop fået et nyt center på omkring 40 mand, der skal døgnovervåge den danske infrastruktur. Samtidig skal den fungere som en kontaktenhed, hvis virksomheder eller organisationer bliver ramt af et hackerangreb.

Tidligere har formand for folketingets forsvarsudvalg, Naser Khader, udtalt at Danmark bør være i stand til at hacke andre stater.

Læs også: Formand for Folketingets Forsvarsudvalg, Naser Khader, vil have Danmark ind i cyberkrigen: Vi skal hacke dem, der hacker os




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere