Artikel top billede

Mere end halvdelen af danskerene genbruger passwords: “Vi er ganske enkelt til fare for os selv, når vi sjusker med passwords”

En ny undersøgelse viser, at mere end hver anden dansker genbruger passwords i stor stil, mens hver fjerde deler det med andre. Vi er til fare for os selv, lyder det fra Nordea, der sammen med Center for Cybersikkerhed står bag undersøgelsen.

Sikkerheden omkring de passwords, der ellers skulle beskytte vores betalingsoplysninger og andre personfølsommeoplysninger er alt for dårlig.

Det viser en undersøgelse foretaget af Center for Cybersikkerhed og Nordea, hvor 57 procent svarer, at de ofte genbruger det samme password til både mail- og bankkonto.

Samtidig svarer 25 procent, at de også deler deres password med deres partner og 13 procent deler det endda med venner og familie.

Læs også: Hvad siger du til et password på 64 tegn?

Undersøgelsen tyder altså på, at de mange nyheder om datalæk hos både danske og internationale virksomheder, ikke får danskerne til at tage sikkerheden mere alvorligt.

“Vi er ganske enkelt til fare for os selv, når vi sjusker med passwords og tilsidesætter de ellers enkle sikkerhedsregler,” siger Nordeas forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen i en pressemeddlelse.

Genbrugen af passwords kan ifølge CFCS få katestrofale konsekvenser, hvis en virksomhed bliver hacket, og de kriminelle dermed får fat i et password, man har brugt flere steder.

Læs også: Her er de 12.000 mest brugte passwords: Se om dit også er på listen

“Passwords er et af de vigtigste steder at starte for at forbedre cybersikkerheden. Vi ved, at når hackere har fået fat i et password ét sted, så prøver de passwordet mange andre steder. Man udsætter således sig selv for en stor risiko, hvis man bruger det samme password igen og igen,” siger Thomas Lund-Sørensen, chef for CFCS, i pressemeddelelsen.

De unge er værst

Måske overraskende for nogle, så er det faktisk danskerene under 40, der er værst, når det handler om at genbruge passwords.

Her er det næsten halvdelen, der ikke holder deres passwords hemmelige, men deler det med andre.

“De kriminelle bruger nettet til at stjæle alt fra penge til finansielle eller personlige oplysninger, til bedrageri og afpresning. Det bedste værn mod det er at beskytte sine passwords og lytte til sin sunde fornuft,” lyder det fra Thomas Lund-Sørensen.

Læs også: Slut med store og små bogstaver og mystiske tegn: Manden bag de mest anvendte - og irriterende - password-regler tog fejl: "Jeg fortryder meget af det, jeg anbefalede dengang"

I den seneste trusselsvurdering fra Center for Cybersikkerhed, at trusslen for at blive ramt af et cyberangreb var “meget høj,” som er det højeste niveau centeren arbejder med.

Vurderingen fra CFCS var samtidig, at det ikke alene var myndigheder og virksomheder der stod for skud, men også private borgere.

For selvom det er en virksomhed, der bliver ramt af et hackerangreb, så er det ofte kundernes data, der er målet for de kriminelle.

Læs også: Skift dit password: Enorme mængder e-mailkonti kan være stjålet fra de store tjenester

Center for Cybersikkerhed anbefaler blandt andet, at man bruger en passwordmanager til at huske mere detaljerede og forskellige passwords.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere