Artikel top billede

(Foto: / " ")

Intel klar med den billigste Core i9-processor til dato

Intel 9900K er den billigste Core i9-processor fra selskabet nogensinde. Prisen er nærmest halveret. Det er antallet af processorkerner så også.

Indtil nu skulle pc-entusiaster regne med at slippe tæt på 10.000 kroner for at få fornøjelsen af at have Core i9-kræfter i maskinrummet.

Denne uge gør Intel det billigere at være i9-ejer.

Det sker med lanceringen af Core i9 9900K – en otte-kernet sag med hyperthreading, der er i stand til at snurre med op til 5GHz, eller 3,6 GHz, når der trækkes på alle 16 regnetråde samtidigt.

Modsat tidligere inkarnationer af i9-processoren er 9900K tiltænkt Intels LGA1151-sokkel og kræver derfor ikke længere et entusiast-bundkort.

Det sætter dog en øvre grænse for den RAM, der kan sluttes til og hvor mange PCI-e-baner, der understøttes.

Med nuværende bundkort i Intels 300-serie (B360, H310, Q360, Q370, Z370 og Z390) kan der maksimalt installeres 64GB DDR4 RAM og benyttes 24 PCI-e 3.0 baner.

Det er dog den nyeste 9. generations-arkitektur, der bydes på her (som er nærmest identisk med 8. generation) mod syvende generation i Intels nuværende entusiast-portefølje.

Intel Core i9 9900K debuterer i den danske handel til 4.699 kroner med levering fra omkring 25. oktober.

Se også: Læk: Her er de europæiske priser på Intels 9. generations processorer

En i9’er på halv kraft

Intels prisvenlige Core i9’er barberer omkring 3.000 kroner af regningen i forhold til dagens billigste i9’er – den syvende generations Core i9-7900X som til gengæld byder på 10 kerner mod den nye processors otte.

Entusiaster med behov for masser af regnekraft kan dog med fordel skele til eksisterende processorer som Core i9 7960X og AMD’s Threadripper 2950X, som begge tilbyder 16 kerner og op til 32 regnetråde at knuse tal med.

Øverst i Intels og AMD respektive porteføljer finder man processorer med henholdsvis 18 og 32 kerner ombord.

Læs også: Test af AMD’s brutale 32 kernede processor: Kan de mange kræfter overhovedet tøjles?

Ny 9. generations kollektion

Intels nye Core i9 processor bliver samtidig ledsaget af to nye Core-processor i i5 og i7 serien – alle med niende generations core-arkitektur ombord.

Fælles for dem er, at de vil fungere på Intels 300-serie af bundkort og at de ikke vil understøtte hyperthreading.

Core i7 9700K vil derfor byde på otte kerner og otte regnetråde, mens Core i5-9600K vil byde på seks kerner og seks regnetråde.

Se også: Intel svarer på presset fra konkurrenterne: Er på vej med ambitiøst processor line-up til efteråret




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere