Artikel top billede

Snart kan det blive nemmere at skaffe it-arbejdskraft: Regeringen klar til at åbne for arbejdskraft fra bestemte lande

Regeringen vil gøre det nemmere for danske virksomheder at skaffe medarbejdere fra udlandet. Nyt udspil på trapperne.

Regeringen vil gøre det nemmere for danske virksomheder at skaffe medarbejdere fra bestemte lande, som Danmark i forvejen samarbejder med.

Det sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin åbningstale i Folketinget, som han netop har afholdt.

“Danske virksomheder skal have den kvalificerede arbejdskraft, de mangler – uden at vi åbner døren for dem, vi ikke har brug for,” sagde statsministeren.
Ifølge ham vil regeringen imorgen onsdag præsentere et udspil på området, der skal ‘gøre det lettere at tiltrække medarbejdere fra lande, som vi i forvejen har stærke økonomiske bånd til. Som USA, Canada, Singapore, Japan,” sagde han.

“Vi skal give virksomhederne ordentlige vilkår. De skal ansætte medarbejdere på gode vilkår. Regeringen har længe forsøgt at få opbakning til at ændre reglerne. Uden held. Nu forsøger vi igen med inddragelse af arbejdsmarkedets parter, som heller ikke ønsker unødigt bøvl,” sagde Lars Løkke Rasmussen.

Han pegede på, at det danske fællesskab ikke bliver “svækket af at få dygtig hjælp udefra.”

Muligheden for at tiltrække og ansætte it-folk har længe været på agendaen i den danske it-branche, der i meget høj grad mangler højt-kvalificerede medarbejdere.

Det gælder både de store og veletablerede virksomheder samt de små og innovative iværksætter-virksomheder, som længe har frygtet at tabe kampen om de udenlandske it-talenter til andre lande.

Danmark har tidligere etableret tre særordninger for at få udenlandsk arbejdskraft til Danmark, nemlig beløbsordningen, positivlisten og forskerordningen.

Alligevel har man kun set en stigning i antallet af folk fra tredjeverdens-lande, der er kommet til Danmark for at arbejde.

Regeringens iværksætterpanel præsenterede i sommer dets anbefalinger til regeringen.

Dem finder du her.

Samtidig meddelte udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg i sommer, at regeringen var i 'fuld gang' med at gennemgå 'alle regler' for rekruttering af udenlandsk arbejdskraft.

Det kan du læse mere om her: Nu skal det være lettere at hyre udenlandsk arbejdskraft: Politikere klar til at løse en af it-branchens klemmer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere